Særskilte leasingkontrakter kan ikke anses for at være én samlet aftale og udløser ikke afgiftsmæssige konsekvenser som én samlet aftale

Landsskatteretten har den 10. marts 2021 i en sag taget stilling til, om det forhold, at en leasingtager ved indgåelse af en leasingaftale for en periode på 12 måneder samtidig underskrev leasingkontrakter for efterfølgende periode 2 og 3, kan medføre, at alle tre leasingkontrakter må anses som én samlet leasingaftale. Hvis der var tale om én samlet leasingaftale, ville virkningen være, at der skulle betales registreringsafgift for alle tre perioder ved indgåelse af den første leasingaftale. Landsskatteretten fastslog, at leasingaftalerne ikke kunne anses for én samlet aftale, men at leasingaftalerne hver især måtte betragtes som selvstændige aftaler, hvilket betyder, at den forholdsmæssige registreringsafgift skal beregnes og indbetales ved hver enkelt fornyelse af en leasingaftale.