Ny dom fra Østre Landsret underkender Motorstyrelsens praksis om godtgørelse af registreringsafgift

Østre Landsret har den 8. juli 2022 afsagt dom i en principiel sag om godtgørelse af registreringsafgift. En autoforhandler havde i 2016 søgt om eksportgodtgørelse for en række køretøjer. Autoforhandleren fik dog ikke udbetalt godtgørelsen, da skattemyndighederne var af den opfattelse, at der ikke forelå dokumentation for, at køretøjerne var udført af landet på ansøgningstidspunktet. Østre Landsret gav ikke Skatteministeriet medhold i, at retten til eksportgodtgørelse fortabes, hvis dokumentation for udførsel først foreligger efter det tidspunkt, hvor forhandleren har godkendt månedsangivelsen for den måned, hvori der ansøges om godtgørelse. Bachmann/Partners Advokatpartnerselskab repræsenterede forhandleren i sagen, der var blevet henvist til Østre Landsret som en principiel sag.

Skal vi kontakte dig?

Så udfylde kontakt formularen nedenfor. så kontakter en advokat dig indenfor det område som du skal have hjælp til