Skattestyrelsen har nu truffet afgørelsen i Wolts skattesag. Afgørelsen betyder, at Wolt fremover skal indeholde og indbetale A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for de ca. 5.000 bude, hvor budene tidligere selv har været ansvarlige for at indberette og indbetale skat. Afgørelsen må forventes at få stor betydning for markedet for digitale arbejdsplatforme.

I de seneste år er flere begyndt at udbyde deres arbejdskraft gennem såkaldte digitale arbejdsplatforme. Arbejdsplatformene formidler kontakten mellem udbyderne – det vil sige privatpersoner eller virksomheder, som yder en service, f.eks. rengøring, budkørsel, it-løsninger mv. – og aftagerne.

Reglerne for den skattemæssige behandling af platformsøkonomien er ikke tidssvarende. Det er langt fra klart, om der foreligger et ansættelsesforhold, eller om de personer, der udfører arbejdet, skal betragtes som selvstændigt erhvervsdrivende.

Afgrænsningen mellem lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende beror på kriterier oplistet i et cirkulære fra 1994. Siden 1994 har samfundet ændret sig på mange måder, herunder er der på arbejdsmarkedet sket en udvikling, hvor de traditionelle barrierer mellem arbejdstagere og selvstændige er blevet mere flydende.

Afgrænsningen mellem arbejdstager og selvstændig er væsentlig, da arbejdsgivere har en forpligtelse til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af lønindkomst. Arbejdsgivere hæfter også over for skattemyndighederne, hvis der ikke indeholdes på korrekt vis.

Efter det i medierne oplyste har Skattestyrelsen truffet afgørelse om, at Wolt skal betragte alle sine bude som lønmodtagere i skattemæssig henseende. Det betyder, at Wolt fremadrettet skal indeholde AM-bidrag og A-skat. Skattestyrelsens afgørelse har tilsyneladende alene virkning fra nu. Wolt er således ikke blevet pålagt et hæftelsesansvar. Det kan muligvis udlægges på den måde, at Skattestyrelsen også selv anser området for behæftet med en vis usikkerhed.

Skatteministeriet har den 18. april 2023 oplyst i en pressemeddelelse, at de siden 2020 har gennemført over 4.700 kontroller, som har resulteret i skatteopkrævninger for over 90 mio. kr. til personer, der har udbudt deres arbejdskraft via de digitale arbejdsplatforme.

Platformsøkonomi har været et effektivt redskab, der sikrer fleksibilitet for både udbydere, brugere og kontraktsparter. Skattestyrelsens afgørelse og skatteopkrævninger vidner om, at de danske platformsudbydere er stærkt udfordrede, da det er uklart og vanskeligt at vurdere, om kontraktsparter skal anses for lønmodtagere eller selvstændig erhvervsdrivende.

Der kan stilles spørgsmål ved, om skatteområdet kan give myndigheder og andre politiske aktører et incitament til at kræve, at virksomhederne for fremtiden skal ansætte kontraktsparterne, således at de ansættelsesretlige forpligtelser vil blive væltet over på virksomhederne. I så fald må vi forvente, at fleksibiliteten løber ud i sandet.

Bachmann/Partners Advokatpartnerselskab rådgiver om de skattemæssige problemstillinger for virksomheders ansatte og konsulenter.

For yderligere information kontakt gerne Christian Bachmann på tlf. 30 30 45 21 / chb@bachmann-partners.dk, Ann Rask Vang på tlf. 20 94 78 21 / ava@bachmann-partners.dk, Peter Hansen på tlf. 40 32 35 35 / pha@bachmann-partners.dk eller Rasmus Bejder Jensen på tlf. 51 68 82 40 / rbj@bachmann-partners.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *