Efter mere end 8 års tovtrækkeri har SKAT nu måtte opgive en beskatning af Kasi-familiens salg af aktier til Pandora.
Sagen drejede sig om gennemførelsen af en skattefri omstrukturering mellem forretningsmanden Jesper Nielsens selskab Kasi ApS og smykkefirmaet Pandora.
De to virksomheder indgik i slutningen af 2009 en aftale om stiftelse af et nyt fælles selskab – Pandora Jewlery Central Western Europe A/S.
De to virksomheder indgik i slutningen af 2009 em aftale om stiftelsen af et nyt fælles selskab – Pandora Jewelry Central Western Europe A/S.
I december 2009 fik parterne SKATs tilladelse til at stifte selskabet ved en såkaldt skattefri tilførsel af aktiver. Tilladelsen til skattefrihed kan gives, når SKAT vurderer, at der er tale om en forretningsmæssig begrundet disposition., SKAT kan tillige opstille vilkår for opretholdelsen af skattefriheden. I den konkrete sag havde SKAT vurderet, at aftalen var forretningsmæssigt begrundet. Der var i tilladelsen fra SKAT ikke stillet vilkår.
Landsretten havde fundet, at SKAT med rette kunne tilbagekalde tilladelsen, da landsretten fandt at KAsi ApS havde bibragt SKAT en urigtig forudsætning, som selskabet vidste var væsentlig for SKAT. Landsretten konkluderede derudover, efter en samlet undersøgelse af transaktionen at der var en stærk formodning for, at skatteundgåelse reelt var et hovedformål med omstruktureringen, og at denne formodning ikke var blevet afkræftet.
Højesteret lægger i dommen til grund, at SKAT ved anmodningen om tilladelsen loyalt fik fremlagt samtlige relevante oplysninger, og at oplysningerne var korrekte. En del af aftalen mellem Kasi ApS og Pandora var, at Pandora fik en køberet til Kasi ApS’s aktier i det nystiftede selskab, bl.a. hvis selskabet skulle børsnoteres.
I marts 2010 – efter modtagelsen af SKATs tilladelse – valgte Pandora, at gøre køberetten gældende overfor Kasi ApS. SKAT valgte herefter at tilbagekalde tilladelsen til skattefri tilførsel af aktiver. Begrundelsen herfor var, at formålet med den skattefrie tilførsel af aktiver var at undgå skat og at oplysningerne i anmodningen ikke var korrekte og loyalt lagt frem for SKAT.
Højesteret konkluderede, at oplysningerne var klart lagt frem og at formålet med omstruktureringen ved anmodningen om tilladelsen havde været forretningsmæssigt begrundet. De efterfølgende omstændigheder kunne ikke tillægges vægt i relation til SKATs tilladelse. SKAT var således ikke berettiget til at tilbagekalde tilladelsen.
Vores vurdering
Højesterets afgørelse indeholder efter vores vurdering en klar tilkendegivelse af, at SKATs afgørelse om tilladelsen til en skattefri omstrukturering kun kan tilbagekaldes undtagelsesvis og i særlige tilfælde.
Højesterets afgørelse vidner om, at de må tages udgangspunkt i det civilretlige grundlag.
Højesteret lagde således til grund at de selskabsretlige aftaler vidnede om, at det oplyste forretningsmæssige formål var reelt. Det forhold, at de faktiske forhold efterfølgende udviklede sig som de gjorde kunne ikke medføre, at formålet på tilladelsestidspunktet dermed blev ændret. Det var således forholdene på anmodningstidspunktet, der var afgørende.
Sagen betyder, at SKATs (nu Skattestyrelsens) adgang til at tilbagekalde tilladelser, som er givet på et fuldt oplyst grundlag, er stærkt begrænset, uagtet at de faktiske forhold efterfølgende udvikler sig anderledes end antaget i anmodningen om tilladelsen.
Det må således antages, at Skattestyrelsen alene kan tilbagekalde en tilladelse, hvis der er tale om direkte forkerte eller vildledende oplysninger, eller hvis oplysninger af væsentlig betydning er undladt oplyst til SKAT/Skattestyrelsen.