Af advokat Diana Mønniche, Bachmann/Partners Advokatpartnerselskab
I henhold til registreringsafgiftslovens bestemmelser kan virksomheder, der er registreret for registreringsafgift, selv værdiansætte brugte køretøjer. Til brug for værdiansættelsen af brugte køretøjer har Motorstyrelsen udarbejdet en vejledning til virksomhederne, hvoraf det fremgår, hvordan virksomhederne skal udøve skønnet.
Selvom virksomhederne følger de udstukne retningslinjer til punkt og prikke, bliver virksomhederne alligevel mødt med korrektioner fra Motorstyrelsens side. Motorstyrelsen har oplyst på et Motorkontaktudvalgsmøde, at de foretager korrektioner i 66 % af de køretøjer, som de udtager til pristjek
Hvorfor bliver virksomhedernes skøn ændret?
En af årsagerne til, at virksomhedernes skøn bliver ændret, er, at virksomhederne ikke har adgang til det samme datagrundlag, som Motorstyrelsen har.
Når Motorstyrelsen udtager køretøjer til pristjek, kan det konstateres, at Motorstyrelsen ikke efterprøver, om virksomheden har fulgt de udstukne retningslinjer for udøvelse af skønnet, ligesom Motorstyrelsen i de fleste af sagerne heller ikke har påvist fejl i forbindelse med virksomhedens værdiansættelse.
Ved pristjek foretager Motorstyrelsen reelt blot en ny værdiansættelse af køretøjet. Når udvælgelse af annoncer ikke sker ud fra det samme datagrundlag, så er der meget stor risiko for, at skønnet fører til et andet resultat.
Jeg så frem til, at virksomhederne fik adgang til det semiautomatiske beregningssystem, således at virksomhederne fik adgang til det samme datagrundlag som Motorstyrelsen, hvorved der ved værdiansættelserne af køretøjerne så ville være et ensartet grundlag at udøve skønnet ud fra. I maj måned 2021 oplyste Motorstyrelsen imidlertid, at det semiautomatiske beregningssystem er blevet nedprioriteret, hvorfor det er uvist, om virksomhederne overhovedet får adgang til systemet på noget tidspunkt.
Branchen er dermed banket tilbage til nulpunktet, idet der ikke er udsigt til, at skønnet kan udøves ud fra det samme datagrundlag, som Motorstyrelsen ligger inde med.
Registreringsafgiftslovens § 14 om virksomhedernes adgang til selv at værdiansætte og dermed angive registreringsafgiften for køretøjer er reelt uden indhold, når Landsskatteretten og Motorankenævnene tillader Motorstyrelsen, at foretage korrektioner af en selvanmelders skøn, uden at Motorstyrelsen skal påvise, at der er begået fejl hos virksomheden, ligesom Motorstyrelsen og Motorankenævnene mener sig berettiget til at inddrage data, som virksomheden ikke har og ikke kan få adgang til.
At være selvanmelder i relation til værdiansættelse af brugte køretøjer er derfor at sidestille med russisk roulette!
Inddragelse af annoncer efter værdifastsættelsestidspunktet
Den seneste udvikling på området for værdiansættelse af køretøjer er helt grotesk. Motorankenævnene har på det seneste truffet flere afgørelser, hvoraf det fremgår, at nævnene er berettiget og forpligtet til at indhente relevante annoncer mv., uanset om disse var tilgængelige for selvanmelderen på angivelsestidspunktet.
Motorankenævnet mener således, at alle annoncer frem til tidspunktet, hvor de træffer afgørelse i en klagesag skal inddrages. Det vil sige, at hvis der træffes afgørelse i en klagesag 3 år efter, at værdiansættelsen skulle foretages, kan annoncer for køretøjer, som først er sat til salg 3 år senere inddrages i værdiansættelsen. Disse annoncer har virksomhederne ikke været bekendt med og kunne heller ikke være bekendt med på værdiansættelsestidspunktet.
Når annoncer for køretøjer, som ikke var udbudt til salg på værdifastsættelsestidspunktet, pludselig kan inddrages i et skøn, så er det klart, at myndighederne kan komme frem til helt andre resultater end virksomhederne kommer frem til.
Hvordan bliver autobranchens rettigheder bedre?
Virksomhedernes rettigheder i forbindelse med værdiansættelse af køretøjer er efter min opfattelse kørt fuldstændig ud på et sidespor. Det administrative klagesystem har sat forvaltningsretten helt ud af kraft, da der efter den administrative klageinstans’ opfattelse er adgang til at foretage enhver korrektion, uanset om Motorstyrelsen har påvist fejl eller ej.
Juridiske problemstillinger i relation til selvanmelderes klage over Motorstyrelsens tilsidesættelse af virksomhedens skøn bliver der reelt ikke taget stilling til.
Både Motorstyrelsen og Motorankenævnenes afgørelser mangler tilstrækkelige begrundelser. Den enkelte virksomhed kan på baggrund af afgørelserne ikke forstå, hvilke fejl de skulle have begået. Virksomhederne bliver derfor ikke klædt på til at undgå fejl fremadrettet.
Min anbefaling er derfor, at branchen bør overveje at udvælge nogle konkrete sager, hvor de juridiske problemstillinger bliver prøvet direkte ved domstolene. Det er – sådan som administrativ praksis er nu – for meget at håbe på, at det administrative klagesystem forholder sig til de juridiske problemstillinger i relation til værdiansættelse af køretøjerne.
Det må anses for en falliterklæring, at det administrative klagesystem ikke forholder sig til de juridiske aspekter i klagesystemet og lader Motorankenævnene håndterer juridiske problemstillinger, som medlemmerne af Motorankenævnene ikke har kompetence til at forholde sig til.