Skattestyrelsen har foretaget 98 kontroller af streameres indtægter fra Twitch fra 2022 til og med første halvår af 2024. I cirka 8 ud af 10 tilfælde, blev der fundet fejl i streamernes skatteangivelser, fordi streamerne havde glemt at angive alle skattepligtige indtægter. I alt har streamerne glemt at angive indtægter for 3,8 mio. kr.

Skattestyrelsen regulerer nu disse fejl ved at udsende ekstraopkrævninger til de streamere, som har haft fejl i deres skatteangivelse. Det fremgår af en pressemeddelelse, Skattestyrelsen har udsendt i dag d. 30. september 2024. Pressemeddelelsen kan læses her.

Alle streamere skal oplyse om alle sine indtægter i skatteangivelsen, uanset hvor de kommer fra. Indtægter fra eksempelvis donationer, reklamer, sponsoraftaler eller abonnementsbetalinger skal således alle angives.

Hvordan streamere skal angive sin indtægter i skatteangivelsen, er ikke kun relevant for streamere på Twitch, men også for danske streamere på andre platforme, f.eks. streamere på YouTube.

Bachmann/Partners har erfaring med rådgivning i skattesager og er du en af dem, som har modtaget en opkrævning fra Skattestyrelsen, eller er du i tvivl om, hvordan du angiver dine indtægter i din skatteangivelse korrekt, er du altid velkommen til at kontakte Bachmann/Partners Advokatpartnerselskab.

For yderligere information kontakt gerne Christian Bachmann på tlf. 30 30 45 21 / chb@bachmann-partners.dk, Ann Rask Vang på tlf. 20 94 78 21 / ava@bachmann-partners.dk, Peter Hansen på tlf. 40 32 35 35 / pha@bachmann-partners.dk og Rasmus Bejder Jensen på tlf. 51 68 82 40 / rbj@bachmann-partners.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *