EU-Domstolen afsagde i oktober 2020 en dom, der giver fortolkningsbidrag til den situation, hvor en medlemsstat har opkrævet afgifter i strid med EU-retten og hvor en afgiftspligtig søger om at få tilbagebetalt denne ulovligt opkrævede afgift. I den pågældende sag var der fastsat en frist på ca. 1 år til at søge om tilbagebetaling af den ulovligt opkrævede afgift, uanset at der gjaldt en almindelig frist på 5 år til at søge tilbagebetaling. EU-Domstolen fandt, at en tilbagesøgningsfrist på 1 år ikke var i strid med det EU-retlige effektivitetsprincip. Fristen var derimod i strid med det EU-retlige ækvivalensprincip.
Sagen handlede om et rumænsk selskab, der i 2014 betalte en forureningsafgift for at få indregistreret et brugt køretøj i Rumænien. Denne forureningsafgift blev af EU-Domstolen i en anden sag kendt uforenelig med EU-retten, hvorefter de rumænske myndigheder udstedte et dekret, der gav mulighed for at få tilbagebetalt ulovligt opkrævet forureningsafgift. I dette dekret var der fastsat en præklusionsfrist, hvorefter tilbagebetalingsanmodninger skulle være fremsat senest den 31. august 2018, hvilket var ca. 1 år efter dekretets ikrafttrædelsesdato.
Efter den almindelige bestemmelse om tilbagebetaling af skatter og afgifter i Rumænien gjaldt der en forældelsesfrist på 5 år.
Det rumænske selskab indgav anmodning om tilbagebetaling efter den 31. august 2018. Anmodningen blev afslået med den begrundelse, at den var indgivet for sent.
EU-Domstolen fandt, at en præklusionsfrist på ca. 1 år ikke var uforenelig med det EU-retlige effektivitetsprincip.
EU-Domstolen var derimod af den opfattelse, at en præklusionsfrist på ca. 1 år var uforenelig med det EU-retlige ækvivalensprincip. Overholdelse af ækvivalensprincippet indebærer, at en medlemsstat ikke må fastsætte processuelle regler for anmodninger om tilbagebetaling af en afgift, der er opkrævet i strid med EU-retten, som er mindre fordelagtige end dem, der gælder for tilsvarende søgsmål baseret på en tilsidesættelse af national ret.
EU-Domstolen kom frem til, at ækvivalensprincippet (og princippet om loyalt samarbejde) var til hinder for den fastsatte lovgivning om en præklusionsfrist af ca. et års varighed for indgivelse af anmodninger om tilbagebetaling af afgifter, der var fastslået at være uforenelige med EU-retten, da en sådan frist ikke var fastsat for lignende anmodninger om tilbagebetaling baseret på tilsidesættelse af national ret.
Dommen viser meget klart, at medlemsstaterne ikke kan fastsætte særlige regler for tilbagebetaling af krav, der er kendt EU-stridige, idet sådanne regler vil undergrave de rettigheder, der er efter EU-retten. Medlemsstaterne skal udvise loyalitet over for EU-retten og ikke hæmme de rettigheder, der er en følge af EU-retten, uanset at de måtte have negative statsfinansielle konsekvenser for den pågældende medlemsstat.
For yderligere information kontakt Christian Bachmann på tlf. 30 30 45 21 / chb@bachmann-partners.dk eller Peter Hansen på tlf. 40 32 35 35 / pha@bachmann-partners.dk.