Mange ved, at fristreglerne ikke længere fortolkes i skatteydernes favør, og Skattelovrådet har brugt meget lang tid (5 år) på – som en af rådets sidste opgaver – at overveje balancerne i frist- og forældelsessystemet. Her er vores take på, hvad arbejdet har blotlagt af muligheder og uenigheder mellem rådets medlemmer.
De gældende regler
Reglerne i skatteforvaltningsloven om genoptagelse regulerer de tidsmæssige grænser og betingelser for, hvornår skattemyndighederne og skatteyderne kan foranledige en ændring af en skatteansættelse. Når man læser loven, vil man få det indtryk, at udgangspunktet for både skatteyderne og skattemyndighederne er, at genoptagelse – såkaldt ordinær genoptagelse – skal begæres eller varsles senest den 1. maj i det fjerde indkomstår efter indkomstårets udløb. Det vil sige, at der er en genoptagelsesfrist på 3 år fra det tidspunkt, hvor oplysningsskemaet senest skulle godkendes.
Uden for den ordinære frist kan skattemyndighederne genoptage ekstraordinært, hvis skatteyderen enten groft uagtsomt eller forsætligt har bevirket, at en skatteansættelse er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Tilsvarende kan en skatteyder anmode om ekstraordinær ansættelse, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Også her vil man få det indtryk ved læsning af loven, at myndighederne og skatteyderne er ligestillet.
Praksis er imidlertid en anden. Der er en betydelig diskrepans i de tidsmæssige grænser for skattemyndighederne og skatteyderne. Skattemyndighederne genoptager rutinemæssigt skatteansættelser, idet enhver fejl fra skatteyderens side betragtes som et udslag af grov uagtsomhed. Skattemyndighedernes genoptagelse bliver således alene begrænset af den 10-årige forældelsesfrist. Omvendt foreligger der nærmest aldrig de særlige omstændigheder, der kan bevirke genoptagelse på skatteyders initiativ. I praksis har skatteyderne derfor alene en frist på 3 år til at anmode om genoptagelse, men skattemyndighederne kan gå 10 år tilbage. Noget der af lovgiver var tænkt symmetrisk, er kommet helt ud af sync.
Skattelovsrådets forslag
De gældende genoptagelsesregler og disses praktisering har været udsat for – berettiget – kritik.
Skattelovrådet blev i 2021 anmodet om at foretage et eftersyn af, om reglerne i mødet mellem borgere, virksomheder og skattemyndigheder er tidssvarende og har den rette balance. Rådet blev også anmodet om at komme med anbefaling af eventuelle ændringer af skatteforvaltningslovens genoptagelsesregler.
Disse anbefalinger foreligger nu.
Hovedpunkterne i anbefalingerne er følgende:
Den ordinære ansættelsesfrist ændres til fem år og skal også skal gælde kontrollerede transaktioner, der således ikke skal være omfattet af en længere ordinær ansættelsesfrist, sådan som det er tilfældet i dag.
Den korte frist for borgere med enkle forhold ændres, så den gælder for indberettede oplysninger.
Ekstraordinær genoptagelse skal være betinget af følgende forhold:
Skattelovrådet nævner i sin rapport, at kriteriet om ”uagtsomhed af særlig grov karakter” skal fortolkes væsentligt mere restriktivt end kriteriet ”grov uagtsomhed” i de gældende bestemmelser om ekstraordinær genoptagelse og at ekstraordinær genoptagelse på grund af forsæt eller uagtsomhed af særlig grov karakter er betinget af, at Skatterådet træffer afgørelse herom.
Det er prisværdigt, at Skattelovrådet adresserer den manglende paritet, der er i dag. Mange praktikere vil formentlig kunne skrive under på, at området for simpel uagtsomhed, der ikke suspenderer den ordinære ansættelsesfrist, er blevet ramt af desvetudo. Simpel uagtsomhed forekommer ikke længere i praksis, da enhver fejl fra skatteyderens side anses for et udslag af grov uagtsomhed.
Med indførelsen af begrebet ”uagtsomhed af særlig grov karakter” har Skattelovrådet haft den tilgang, at begrebet skal fortolkes væsentligt mere restriktivt end begrebet ”grov uagtsomhed”. Der er altså lagt op til, at væsentligt færre tilfælde end nu skal kunne genoptages ekstraordinært. Om det er en god idé at involvere Skatterådet i disse sager, sådan som Skattelovrådet foreslår i sin rapport, kan diskuteres. Det kan frygtes, at Skatterådet kommer til at drukne i sager herom. Hvis Skatterådet på den anden side indtager en restriktiv holdning til forelæggelser om ”uagtsomhed af særlig grov karakter”, så må Skattestyrelsen forventes at blive tilbageholdende med at begære ekstraordinær genoptagelse som følge af uagtsomhed af særlig grov karakter.
Skattestyrelsen udarbejder en indstilling i de sager, der skal afgøres af Skatterådet. Det formodes ikke, at Skattelovsrådes forslag ændrer herved. Det må betyde, at sekretariatet for Skatterådet kommer til at overreferere de ansatte i told- og skatteforvaltningens kontrolenheder. Det er næppe en god idé, at nogle medarbejdere i enhedsforvaltningen på den måde kommer til at overreferere andre medarbejdere. Det understreger blot, at Skatterådets medlemmer skal tage opgaven meget seriøst og anlægge en skrap vurdering, der følger Skattelovrådets anbefaling om, at der skal ske en betydelig reduktion af de ekstraordinære genoptagelsessager i forhold til i dag.
Skattelovrådet har i sin rapport anført, at der i dag anvendes betydelige ressourcer hos skattemyndighederne og klagemyndighederne med henblik på at vurdere, om betingelserne for ekstraordinær genoptagelse som følge af grov uagtsomhed konkret er opfyldt i de enkelte sager. Mange praktikere vil formentlig kunne skrive under på, at der her er tale om en opfattelse, der ikke helt flugter med virkeligheden. Grov uagtsomhed anvendes ofte af Skattestyrelsen som en automatreaktion og uden nærmere begrundelse. Det er heller ikke et område, hvor Skatteankestyrelsen, skatteankenævnene eller Landsskatteretten sætter foden ned.
Et mindretal i Skattelovrådet bestående af en tidligere embedsmand i Skatteministeriet kan ikke tilslutte sig flertallets forslag om at begrænse adgangen for skattemyndighederne til at foretage ekstraordinær genoptagelse for personer, der groft uagtsomt har bevirket en for lav skatteansættelse.
Mindretallets anke mod det nye begreb ”uagtsomhed af særlig grov karakter” er, at der skattestrafferetligt vil blive ført færre sager fra myndighedernes side. Da kriterierne for straf i skattekontrolloven fortsat vil være forsæt og grov uagtsomhed, vil der kun helt undtagelsesvis blive ført skattestraffesager. Mindretallets tanke synes at være, at hvis der ikke kan foretages en forhøjelse af den skattepligtige indkomst, så kan der heller ikke gennemføres en skattestraffesag.
Den nærmere politiske bedømmelse af Skattelovsrådets forslag udestår. Bachmann/Partners Advokatpartnerselskab vil orientere nærmere, når der foreligger nyt herom.
Bachmann/Partners Advokatpartnerselskab bistår om alle skatte- og afgiftsmæssige forhold. Kontakt kan rettes til Christian Bachmann på tlf. 30 30 45 21 / chb@bachmann-partners.dk eller Peter Hansen på tlf. 40 32 35 35 / pha@bachmann-partners.dk om Skattelovrådets rapport.
Uanset hvilken situation, du står i, kan vi hjælpe dig med at skabe den mest fordelagtige løsning. Vi har Danmarks bedste
team af advokater og eksperter, så du kan være sikker på at få den bedste rådgivning.
Så udfylde kontakt formularen nedenfor. så kontakter en advokat dig indenfor det område som du skal have hjælp til
