Hjem » Klage- og Retssager » Ejendomsvurdering
Juridisk og vurderingsfaglig rådgivning
Juridisk og vurderingsfaglig rådgivning
Lovgivningen inden for ejendomsvurderinger har ændret sig meget over de sidste 10 år, og der sker stadig ændringer. Derfor kan det være svært at gennemskue, hvordan vurderingen påvirker din skattebetaling.
Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal forholde dig til en vurdering af din ejendom, kan du kontakte os hos Bachmann/Partners. Vi har et team af Danmarks førende eksperter inden for skatte- og afgiftslovgivningen, så vi kan hjælpe dig med din ejendomsvurdering og andre skattesager.
Hvad er en offentlig ejendomsvurdering?
Vurderingsstyrelsen foretager vurderinger af fast ejendom i Danmark. For ejerboliger laves der både en værdi for grunden i ubebygget stand og en ejendomsværdi, som er en samlet fastsættelse af ejendommens værdi. Ejendommens værdier er med til at afgøre, hvor meget du som boligejer skal betale i grundskyld og ejendomsværdiskat.
Beskatningen af fast ejendom sker primært gennem ejendomsværdiskatten og grundskylden på den enkelte ejendom, ligesom nogle kommuner opkræver dækningsafgift af ejendomme, der anvendes til visse former for erhvervsvirksomhed. Dækningsafgiftens størrelse beregnes fremover alene på grundlag af grundværdien i den offentlige ejendomsvurdering, som udsendes af Vurderingsstyrelsen.
I 2013 blev der konstateret fejl i vurderingen af boliger, og derfor er de fleste boligvurderinger til 2020 fortsættelser af 2011-vurderingen. De seneste år har man på baggrund af et nyt system og nye regler udsendt vurderinger af ejerboliger i 2020-niveau, og man har indledt 2022-vurderingen. Dog er der stadig betydelige fejl at finde i systemet, og mange boliger er vurderet endnu mere forkert end tidligere.
Kontakt os i dag for hjælp
Ønsker du at klage over din ejendomsvurdering?
Hvis du mener, at din ejendomsvurdering er forkert, har du mulighed for at klage over den eller anmode Vurderingsstyrelsen om at lave en revision af vurderingen. Hos Bachmann/Partners er vi specialister i ejendomsvurderinger, og vi har stor succes med at få nedsat tidligere foretagne vurderinger og opnå tilbagebetaling af den for meget betalte ejendomsskat.
Vil du have en ekspert med på råd, når du klager over din ejendomsvurdering, kan du kontakte os hos Bachmann/Partners for professionel rådgivning fra vores skatteeksperter. Vi har kontorer i København, Aarhus og Aalborg, så du altid kan søge rådgivning hos en ekspert nær dig. Kontakt os i dag på telefon +45 33 23 90 90 eller på mail pep@bachmann-partners.dk og hør mere om vores arbejde med ejendomsvurderinger, eller book et møde med os.
Rigtig mange grundvurderinger af erhvervsejendomme er fyldt med fejlantagelser.
Det handler om at sætte ind tidligst muligt – allerede når der foreligger en foreløbig vurdering. Her er et eksempel fra Skanderborg Kommune, hvor vi sammen med en stor industrivirksomhed kæmper for at få et retvisende vurderingsgrundlag, som vil påvirke virksomhedens skattegrundlag mange år fremover. Klik her for artikel.
De ordinære vurderinger og omvurdering af ejendommen
Ejendomme vurderes fremover i en 2-års cyklus med ejerboliger i lige år og erhverv i ulige år. Såfremt der er sket ændringer på ejendommen inden den 1. januar i vurderingsåret – fx ændring af lokalplan eller opførelse af nye bygninger – vil Vurderingsstyrelsen udsende en omvurdering året efter.
Gennemgang af ejendomsvurderingen
Bachmann/Partners tilbyder uden beregning at gennemgå jeres ejendomsvurdering med henblik på at identificere potentielle besparelser på ejendomsværdiskat, grundskyld og/eller dækningsafgift.
Vores afdeling for beskatning af fast ejendom består af de mest erfarne og førende rådgivere i branchen, der har sikret tilbagebetalinger til ejendomsejerne for adskillige millioner kroner.
Artikler hvor Bachmann/Partners er omtalt:
Artikler hvor Bachmann/Partners er omtalt:
Skattestigning på næsten 400 pct.: Svend Eskildsens biodynamiske landbrug er havnet i skatteklemme
Skatteopgør med hestelandbrug: Anne Søndergaard føler sig kørt over
Hesteejendomme – vurdering og beskatning
Advokat Rasmus Bejder redegør i en artikel for den nyeste udvikling på ejendomsvurderings- og beskatningsområdet med særlig henblik på hesteejendomme. Læs hele artiklen ved at klikke her.
Ejendomsvurdering
Faktisk – uanset hvor og hvordan du bor – er der grund til opmærksomhed på vurderingen af hus, sommerhus eller ejerlejlighed, både skattemæssigt og prismæssigt ved et salg. Der er flere fejlmuligheder. Nogle kan man selv undgå. Især den deklarationsmeddelelse, Vurderingsstyrelsen udsender, inden den prismæssige vurdering kommer, er der grund til fokus på. Der er 4 uger til at reagere og påvirke vurderingen. Fristen er særdeles vigtig.
Mange opdager først problematiske vurderinger, når der kommer stærkt forhøjede ejendomsskatter. Så er det ofte for sent i denne omgang.
Kontakt Bachmann/Partners så tidligt som muligt, hvis du ønsker vores bistand. For deklarationer er der en 4 ugers frist, og for egentlige klager er der en frist på 90 dage. I mange sager er der brug for at indhente yderligere oplysninger og måske besigtige ejendommen, og så er fristerne ikke lange.
Vi tilbyder for almindelige ejerboliger en pris på kr. 6.000 ekskl. moms for en screening af ejendommens forhold inden vurderingen.
Vi tilbyder endvidere for kr. 7.500 ekskl. moms en gennemgang af både deklaration og den endelige vurdering. Forbehold for ejendomme med mere komplicerede vurderingsforhold laves en særskilt honoraraftale.
Screening omfatter inden vurdering foreligger:
Gennemgang af ejendommens forhold
BBR
Områdets priser
Sammenligningsejendommes relevans
Tilbagemelding til dig om tvivlsspørgsmål og konklusioner
En screening efter modtagelsen af selve vurderingen omfatter:
Gennemgang af ejendomsværdi og grundværdi
Gennemgang af tillæg og nedslag
Beregning af de skattemæssige konsekvenser i forhold til nu
Konklusion og rådgivning med hensyn til evt. at rejse en klagesag for 2020 og senere – og også for vurderinger efter 2011 og 2012, hvor der er mulighed for det.
Har du brug for hjælp?
Bachmann/Partners har nogle af Danmarks førende vurderingseksperter og skatteeksperter, og vi er derfor kvalificerede til at hjælpe dig trygt igennem en ejendomsvurdering. Din skatteadvokat kan lede dig sikkert gennem processen, så resultatet lever op til dine forventninger.
Kontakt os i dag for et uforpligtende møde om din sag
Kontakt os i dag for et uforpligtende møde om din sag
Uanset hvilken situation, du står i, kan vi hjælpe dig med at skabe den mest fordelagtige løsning. Vi har Danmarks bedste
team af advokater og eksperter, så du kan være sikker på at få den bedste rådgivning.