Rådgivning
Rådgiveransvar og bestyrelsesansvar
Klage- og retssager
Skatte- og afgiftssager
Skatte- og afgiftsstraffesager
Diana Mønniche
Mie Nymann Due
Motorstyrelsen har varslet en omfattende kontrolindsats på Fyn og i Østjylland i november 2026. Flere bilister risikerer at blive standset, og de oplysninger som i den forbindelse bliver givet, kan få afgørende betydning for en efterfølgende afgifts- eller straffesag.
Motorstyrelsen har den 2. november 2026 offentliggjort, at Motorstyrelsen i samarbejde med politiet gennemfører en større kontrolindsats af køretøjer på Fyn og i Østjylland i løbet af november.
Den fulde nyhed kan læses her: Motorstyrelsen kontrol
Kontrollerne har til formål at undersøge, om køretøjerne er korrekt registreret, og om der er betalt de korrekte afgifter.
Motorstyrelsen har særligt fokus på anvendelsen af varebiler, mandskabsvogne og taxier, misbrug af prøveskilte og kørsel i udenlandsk registrerede køretøjer. Derudover vil der også være kontrol af, hvorvidt leasingkøretøjer opfylder betingelserne for at være indregistreret på forholdsmæssig registreringsafgift.
Overtrædelser af registreringsafgiftsloven kan medføre betydelige afgiftskrav og bøder.
Dine egne oplysninger kan blive afgørende for din sag
Hvis du bliver standset af Motorstyrelsen eller politiet, er det vigtigt at være opmærksom på, hvilke oplysninger du afgiver.
Under en kontrol kan du blive stillet spørgsmål om eksempelvis køretøjets anvendelse, hvem der benytter køretøjet, eller formålet med en konkret køretur. Svar på nogle af disse spørgsmål kan føre til, at du selvinkriminerer dig selv uagtet du ikke har fået en sigtets rettigheder i forbindelse med at spørgsmålene bliver stillet.
Vi anbefaler derfor, at du undlader at afgive forklaring om andet end selve den konkrete kørsel i forbindelse med standsningen, hvis du bliver udtaget til kontrol af Motorstyrelsen eller politiet. Kræver Motorstyrelsen eller politiet svar på andre spørgsmål, vil vi anbefale, at du straks kontakter en advokat for juridisk rådgivning.
Vi har erfaring med sager om registreringsafgift og bistår både privatpersoner og virksomheder i forbindelse med Motorstyrelsens kontroller, afgiftskrav og efterfølgende sagsbehandling.
Er du blevet standset af Motorstyrelsen, eller har du modtaget en henvendelse om kontrol af dit køretøj så, er vi gerne behjælpelig i sagen. Kontakt gerne Diana Mønniche, dme@bachmann-partners.dk, tlf. 20 71 78 62 eller Mie Nymann Due mny@bachmann-partners.dk, tlf. 20 42 86 93.
Uanset hvilken situation, du står i, kan vi hjælpe dig med at skabe den mest fordelagtige løsning. Vi har Danmarks bedste
team af advokater og eksperter, så du kan være sikker på at få den bedste rådgivning.
Udfyld kontaktformularen nedenfor, så kontakter en af vores advokater dig for at drøfte, hvordan vi kan hjælpe.