Hjem » Klage- og Retssager » Skatte og afgiftsstraffesager » Toldkontrol ved indrejse i Danmark
Toldkontrol ved indrejse i Danmark
Toldkontrol ved indrejse i Danmark
Når man rejser ind i Danmark, er der mange som overser de restriktioner, som gælder for indførsel af varer – herunder smykker og ure – til Danmark. Manglende overholdelse af reglerne kan give ubehagelige konsekvenser.
Efter toldloven traffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at angive varer med det formål at unddrage told eller afgifter, for smugleri. Overtrædelsen sanktioneres med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, og i særligt grove tilfælde kan forholdet henføres under straffeloven, hvorved strafferammen forhøjes til fængsel indtil 8 år.
Det afgørende for kvalifikationen som smugleri er ikke størrelsen af det unddragne beløb, men hvorvidt der foreligger forsæt eller grov uagtsomhed i relation til unddragelsen. Det indebærer, at selv en enkelt urhandel eller en beskeden mængde guld, hvor det unddragne told- eller momsbeløb i sig selv er begrænset, kan medføre en sigtelse for smugleri og dermed en reel risiko for en frihedsstraf. Dette adskiller toldlovsovertrædelser markant fra den bødesanktionering, man i almindelighed forbinder med skatte- og afgiftsretlige forhold.
Søg forsvarerbistand på et tidligt tidspunkt
Bliver man standset og sigtet for overtrædelse af toldloven, bør der søges forsvarerbistand hurtigst muligt i sagsforløbet. En forsvarsadvokat kan bistå med en vurdering af sagens bevismæssige grundlag og den strafferetlige kvalifikation, sikre at sigtedes rettigheder iagttages fra det indledende møde med politi og toldmyndigheder, og tilrettelægge forsvaret, inden der eventuelt rejses tiltale.
Kontakt os i dag for hjælp
Har du brug for hjælp?
Er du eller nogen i din omgangskreds blevet involveret i en sag om told- eller momskontrol i lufthavnen, er du velkommen til at rette henvendelse til os med henblik på en vurdering af sagen.
Kontakt os i dag for et uforpligtende møde om din sag
Kontakt os i dag for et uforpligtende møde om din sag
Uanset hvilken situation, du står i, kan vi hjælpe dig med at skabe den mest fordelagtige løsning. Vi har Danmarks bedste
team af advokater og eksperter, så du kan være sikker på at få den bedste rådgivning.