Bruger I udenlandsk arbejdskraft? Så skal I kende reglerne om arbejdsudleje

Bruger I udenlandsk arbejdskraft? Så skal I kende reglerne om arbejdsudleje

Peter Hansen
Peter Hansen
Advokat, Partner
Rasmus Bejder Jensen
Rasmus Bejder Jensen
Advokat

Mange danske virksomheder henter hjælp hos udenlandske samarbejdspartnere – i marken, på byggepladsen, i produktionen, i rengøringen eller bag rattet. Det er som udgangspunkt helt lovligt og uproblematisk. Men i en række tilfælde regner skattemyndighederne den danske virksomhed for den egentlige arbejdsgiver, selv om folkene på papiret hører til hos en udenlandsk arbejdsgiver. Så er vi i det, der kaldes arbejdsudleje – og så er det den danske virksomhed, som anvender udenlandsk arbejdskraft, der skal indeholde og betale skatten af lønnen.

Området er under skærpet kontrol og vi ser flere og flere sager med skattekrav, der er uoverskuelige for de danske virksomheder. Regningen kommer typisk flere år efter, at arbejdet er udført og efter pengene – der efter Skattestyrelsens opfattelse skulle have været indeholdt og betalt til Skattestyrelsen – er blevet udbetalt til de udenlandske virksomheder.

Hvornår er der tale om arbejdsudleje?

For at være omfattet af reglerne om arbejdsudleje skal følgende to kumulative betingelser være opfyldt:

  1. Arbejdet skal være integreret i virksomhedens forretningsområde
  2. Opgaven skal ikke være udskilt til en selvstændig udenlandsk virksomhed

Betingelserne kan illustreres som følger:

Hvis en landmand hyrer en udenlandsk virksomhed til at bygge en ny stald, så køber landmanden en ydelse, der ligger uden for landbrugsvirksomhedens eget forretningsområde. Sætter de samme folk sig derimod på traktoren eller går ind og passer dyrene, arbejder de indenfor virksomhedens forretningsområde. I dette tilfælde vil det være et krav, at opgaven er udskilt til den udenlandske virksomhed, så det er klart afgrænset, hvad deres arbejde har været og at de bærer ansvaret og risikoen for dette arbejde. Denne grænsedragning kan være særdeles vanskelig.

Du kan ikke skrive dig ud af problemet

Reglerne om arbejdsudleje følger princippet ”substance over form”. Det vil sige, at det er realiteten, der tæller og ikke nødvendigvis, hvad der er nedskrevet i en kontrakt.

En entreprisekontrakt, der kalder samarbejdet en entreprise, hjælper ikke, hvis hverdagen ser anderledes ud og underentreprenørerne arbejder side om side med den danske virksomheds egne ansatte.

I vurderingen ser myndighederne blandt andet på:

  1. Hvem har retten til at instruere den fysiske person om, på hvilken måde arbejdet skal udføres?
  2. Hvem kontrollerer og har ansvaret for det sted, hvor arbejdet udføres?
  3. Har den formelle arbejdsgiver direkte afkrævet det foretagende, som tjenesteydelserne leveres til, vederlaget til personen?
  4. Hvem stiller nødvendige arbejdsredskaber og materiel til rådighed for personen?
  5. Hvem bestemmer antallet af personer, der skal udføre arbejdet og deres kvalifikationer?
  6. Hvem har retten til at udvælge den person, som skal udføre arbejdet og retten til at opsige den kontrakt, der er indgået med personen vedrørende arbejdet?
  7. Hvem har retten til at pålægge personen sanktioner, der er relaterede til personens arbejde?
  8. Hvem bestemmer personens arbejdstider og ferier?

Jo mere opgaven er skåret klart til, prissat samlet og lagt i hænderne på den udenlandske virksomhed med dennes egne folk, ledelse og udstyr, jo mere taler det for, at der ikke er tale om arbejdsudleje.

Hvad koster det at overse reglerne?

Er der tale om arbejdsudleje, skal der betales 8 % arbejdsmarkedsbidrag og 30 % arbejdsudlejeskat af lønnen. Det vil sige ca. 36 pct. af grundlaget, som principielt er det beløb, der er arbejdsvederlaget til de personer, der er ansat hos den udenlandske virksomhed. Kan dette beløb ikke udsondres, vil det være fakturabeløbet fra den udenlandske virksomhed, der lægges til grund som grundlaget for beregningen.

Hvis den udenlandske virksomhed har været drevet i personligt regi, vil den enkelte arbejder blive anset som lønmodtager i den danske virksomhed. I dette tilfælde skal der betales 8 % i arbejdsmarkedsbidrag og 55 % i A-skat.

Dækker betalingen både arbejdstimer og materialer, skal der som udgangspunkt kun trækkes af den del, der er løn. Men kan I ikke dokumentere, hvad der faktisk er udbetalt i løn, risikerer I, at der skal trækkes af hele fakturabeløbet.

Vores anbefaling

Få samarbejdet vurderet, inden samarbejdet med den udenlandske virksomhed sættes i gang – ikke først når kontrolbesøget kommer.

Hvis Skattestyrelsen er kommet på kontrol, er det vores anbefaling, at I lader jer bistå at en skatterådgiver inden i retter henvendelse til Skattestyrelsen, da det er vores erfaring, at selv de mindste misforståelser kan have meget store konsekvenser for den danske virksomhed.

Bachmann/Partners Advokatpartnerselskab er specialister i skatteret, herunder hæftelsessager om arbejdsudleje og lønmodtagerforhold.

For yderligere information kontakt gerne Peter Hansen på tlf. 40 32 35 35 / pha@bachmann-partners.dk og Rasmus Bejder Jensen på tlf. 51 68 82 40 / rbj@bachmann-partners.dk.

Kontakt os i dag for et uforpligtende møde om din sag

Kontakt os i dag for et uforpligtende møde om din sag

Uanset hvilken situation, du står i, kan vi hjælpe dig med at skabe den mest fordelagtige løsning. Vi har Danmarks bedste

team af advokater og eksperter, så du kan være sikker på at få den bedste rådgivning.

Vi har kontorer i København, Aarhus og Aalborg, så du altid har adgang til skatterådgivning nær dig.

Kontakt os i dag

eller udfyld formularen og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig eller book et møde med os.

Interesseret i at læse mere?

Interesseret i at læse mere?

Skal vi kontakte dig?

Så udfylde kontakt formularen nedenfor. så kontakter en advokat dig indenfor det område som du skal have hjælp til