Særskilte leasingkontrakter kan ikke anses for at være én samlet aftale og udløser ikke afgiftsmæssige konsekvenser som én samlet aftale
Landsskatteretten har den 10. marts 2021 i en sag taget stilling til, om det forhold, at en leasingtager ved indgåelse af en leasingaftale for en periode på 12 måneder samtidig underskrev leasingkontrakter for efterfølgende periode 2 og 3, kan medføre, at alle tre leasingkontrakter må anses som én samlet leasingaftale. Hvis der var tale om én samlet leasingaftale, ville virkningen være, at der skulle betales registreringsafgift for alle tre perioder ved indgåelse af den første leasingaftale. Landsskatteretten fastslog, at leasingaftalerne ikke kunne anses for én samlet aftale, men at leasingaftalerne hver især måtte betragtes som selvstændige aftaler, hvilket betyder, at den forholdsmæssige registreringsafgift skal beregnes og indbetales ved hver enkelt fornyelse af en leasingaftale.
Genberegning af registreringsafgift
Bachmann/Partners førte i 2019 en sag ved Østre Landsret om genberegning af registreringsafgift, når et leasingkøretøj går ud af ordningen med forholdsmæssige registreringsafgift. Sagen drejede sig om Skattestyrelsens hjemmelavede frister, lovfortolkning og hjemmel. Bachmann/Partners vandt sagen ved Østre Landsret i december 2019. Vi har skrevet en artikel om dommen, som bringes i det kommende nummer af SR-Skat. Artiklen kan læses ved at klikke her.
Forældelse af strafansvar
Anklagemyndigheden havde sigtet en hovedaktionær for momssvig i forbindelse med selskabets manglende momsindberetninger. Anklagemyndigheden påstod en beløbsmæssig høj bøde, da der var tale om en periode over en længere årrække. Bachmann/Partners indtrådte i sagen som forsvarer, og sagen blev herefter afgjort med en betydelig
lavere bøde, da anklagemyndigheden havde overset at størstedelen af perioden var strafferetligt forældet.
Ulovligt aktionærlån
Skattestyrelsen fandt i forbindelse med en kontrolsag, at der var tale om ulovlige aktionærlån i forbindelse med samhandel mellem selskabet og hovedaktionæren. Bachmann/Partners fik efter bevisførelsen Skattestyrelsen til at opgive sagen, da der var tale om samhandel på markedsmæssige vilkår.
Bøde for ikke rettidig TP-dokumentation blev nedsat til halvdelen
Anklagemyndigheden havde påstået bøde på kr. 125.000 pr. indkomstår til selskabet for ikke rettidig at have indleveret behørig TP-dokumentation. Byretten fandt, efter proceduren for retten, at en bøde pr. indkomstår ikke var proportionel, uagtet at det i forarbejderne var præciseret som værende den ønskede bødepraksis.
Manglende hjemmel til skønsmæssig ansættelse af gave
Landsskatten ændrede efter henvendelse fra Bachmann/Partners sin egen afgørelse, da der ikke havde været hjemmel til at værdiansætte en gave skønsmæssigt. En sådan hjemmel var først indført mange år efter afgørelsen var truffet.
Revisoransvar
Bachmann/Partners bistod en hovedaktionær i en sag om revisoransvar, hvor Vestre Landsret fastslog, at revisionsvirksomheden havde handlet ansvarspådragende ved at opgøre en mellemregning mellem en aktionær og dennes selskab med et forkert beløb, hvorved der opstod et ulovligt kapitalejerlån.
Ret til henstand
Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen i en sag i Panama-komplekset uberettiget havde afvist at give henstand, da
man alene havde begrundet afslaget med forhold, der netop var til pådømmelse i klagesagen.
Konkurskarantæne
Bachmann/Partners bistod en tidligere direktør i en sag om konkurskarantæne, som kurator havde anlagt mod
direktøren.
Olieafgift
Vi har bistået EU-Kommissionen med fortolkningen af begrebet “energiprodukter” i henhold til energibeskatningsdirektivet i forbindelse med, at Østre Landsret havde rettet henvendelse til EU-Domstolen for at få en præjudiciel afgørelse om, hvordan energibeskatningsdirektivet skulle fortolkes i relation til, om der skal betales afgift af den energi, som en virksomhed anvender til fremstilling af andre energiprodukter.
EU-Domstolen fulgte vores fortolkning af energibeskatningsdirektivet.
