Kan myndigheder frit give forkert vejledning uden konsekvenser?

Kan myndigheder frit give forkert vejledning uden konsekvenser?

Diana Mønniche
Diana Mønniche
Advokat (L), Partner
Ann Rask Vang
Ann Rask Vang
Advokat (L), Ph.d., Partner

Kan det være rigtigt, at Skatteforvaltningen frit kan give fejlagtig vejledning til borgere og virksomheder med store økonomiske konsekvenser for borgere og virksomheder. Det tyder den seneste praksis på, hvilket efter vores vurdering er en kæmpe svækkelse af retssikkerheden.

Folketingets Ombudsmands retningslinjer for vejledning

I henhold til Folketingets Ombudsmands retningslinjer for vejledning kan myndighederne ikke frit give fejlagtig vejledning uden konsekvenser. Det fremgår bl.a. af Folketingets Ombudsmands hjemmeside, at vejledningspligten kræver, at myndigheder yder vejledning og bistand til borgere, der henvender sig om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde. Det fremgår endvidere, at vejledningen skal sikre, at borgeren får tilstrækkelig orientering om, hvilken betydning reglerne har, og hvordan de kan opfyldes.

Formålet med myndighedernes vejledningspligt er at imødekomme borgernes informationsbehov og undgå, at borgerne på grund af fejl, uvidenhed eller misforståelser udsættes for retstab.

Det fremgår endvidere af Folketingets Ombudsmands vejledning, at myndigheden har begået en retlig fejl, hvis vejledningen er mangelfuld. Det kan i nogle tilfælde betyde, at myndigheden skal rette op på fejlen ved at stille borgeren, som om der var givet korrekt vejledning, og borgeren havde handlet i overensstemmelse hermed.

Denne vejledning er bare ikke i overensstemmelse med praksis på skatteområdet.

Telefonisk kontakt til Skatteforvaltningen

Vi har erfaring med, at mange almindelige borgere, som ikke arbejder indenfor skatteområdet eksempelvis har rettet henvendelse til Skattestyrelsen for at høre, hvordan de skal forholde sig, hvis de ønsker at købe en bil i Tyskland. Disse har herefter indrettet sig på denne rådgivning, som desværre efterfølgende har vist sig at være forkert med den konsekvens, at de er endt med både have betalt moms i Danmark og Tyskland. Derudover er borgernes sager blevet sendt til ansvarsvurdering, uagtet at de har haft rettet henvendelse til Skattestyrelsen for at sikre sig, at de gjorde alt korrekt.

Ingen beskikkelse af forsvarer

I relation til de skæbnesvangre sager, hvor borgere har modtaget fejlagtig vejledning og efterfølgende bliver sendt til ansvarsvurdering, bliver borgerne endvidere nægtet at få beskikket en forsvarer, da sagerne efter Skattestyrelsens opfattelse anses som simple sager, som domstolene ikke mener der er behov for en beskikket forsvarer i.

Retssikkerhedsmæssigt finder vi det dybt problematisk for det første, at sådanne sager, hvor Skattestyrelsen selv har ydet fejlagtig vejledning overhovedet, sendes til ansvarsvurdering. Dernæst sidder borgerne igen med sorteper, idet de heller ikke kan få professionel bistand i en ansvarssag og dermed dækket sine omkostninger til en forsvarer.

Det bemærkes da også at i alle de ansvarssager, som vi har ført vedrørende den pågældende problemstilling er borgerne blevet frifundet, hvorfor borgerne ikke burde være blevet belastet med omkostningerne til en forsvarer.

Er det sådan Christiansborg synes uskyldige danskere skal behandles?

Skriftlig kontakt til Skatteforvaltningen

Det er ikke kun telefoniske henvendelser, som fører til fejlagtig vejledning. Vi har også erfaring med, at virksomheder, som sender en mail til Skatteforvaltningen for at få afklaret et spørgsmål, får fejlagtige oplysninger.

Vi har i den sammenhæng flere eksempler på henvendelser til Motorstyrelsen, hvor en virksomhed eksempelvis spørger ind til, om der er betalt afgift på et køretøj inden de køber den. I den sammenhæng har flere virksomheder fået oplyst, at der var betalt afgift på et køretøj. Når virksomheden så har købt køretøjet og efterfølgende ønsker at eksportere køretøjet har virksomheden modtaget en afgørelse om, at der ikke kan udbetales eksportgodtgørelse, idet der ikke er indbetalt afgift for køretøjet.

Det er et stort problem, hvis virksomheder ikke kan indrette sig i tillid til de oplysninger, som de modtager fra myndighederne.

Det seneste eksempel er en sag, som er blevet ført for Landsskatteretten, hvor en virksomhed tilbage i 2016 havde rettet henvendelse til det daværende SKAT, hvor leasingselskabet havde spurgt SKAT, om de måtte indregistrere køretøjer til sig selv på forholdsmæssig registreringsafgift, når køretøjerne skulle stilles rådighed som fri bil for medarbejderne.

Virksomheden fik et svar tilbage, hvor der på ingen måde stod, at de ikke kunne indregistrere køretøjer til sig selv. Virksomheden har således fra 2016 og frem til 2023 indregistreret biler til sig selv, når køretøjerne skulle stilles til rådighed for medarbejderne som fri bil.

I 2023 rettede Motorstyrelsen henvendelse til virksomheden og krævede fuld afgift på en række køretøjer tre år tilbage i tid. Virksomheden blev således mødt med krav om fuld afgift på en række køretøjer, som virksomheden ikke længere var i besiddelse af.

Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at virksomheden ikke kunne støtte ret på det svar, som virksomheden modtog i 2016. Det kunne heller ikke tillægges nogen betydning, at SKAT/Motorstyrelsen i 7 år har tilladt virksomheden at indregistrere køretøjer til sig selv på forholdsmæssig registreringsafgift.

Hvordan skal en virksomhed vide, at de gør noget forkert, når ingen har reageret på deres indregistreringer i 7 år. SKAT/Motorstyrelsen har i alle årene kunne følge, hvem der var registreret som ejer og bruger af køretøjerne. Det er således fuldstændig uacceptabelt, at skatteforvaltningen kan komme 7 år senere og begynde at kræve fuld afgift af køretøjer, som virksomheden ikke længere ejer.

Enhver, som oplever at blive behandlet på den måde, at myndigheden ikke står ved sin egen vejledning, mister tilliden til det offentlige.

Hvis der skal opbygges en tillid til Skatteforvaltningen, er det efter vores vurdering på tide, at Skatteforvaltningen begynder at se indad og indrømmer de fejl, som bliver begået. I de tilfælde, hvor der har været en fejlagtig praksis eller der er ydet forkert vejledning i konkrete sager, må der rettes henvendelse til de pågældende for sikring af, at de fremadrettet agerer i overensstemmelse med Skatteforvaltningens fortolkning af reglerne. Det er på ingen måde i overensstemmelse med de forvaltningsretlige principper at kræve regulering med tilbagevirkende kraft.

Vi opfordrer til, at Christiansborg forholder sig mere kritisk til embedsværket, så vi kan få den bedste skatteforvaltning som borgerne kan stole på.

Hvis du har behov for hjælp i forbindelse med modtagelse af fejlagtig vejledning kontakt gerne Diana Mønniche, dme@bachmann-partners.dk, tlf. 20 71 78 62 eller Ann Rask Vang ava@bachmann-partners.dk, tlf. 20 94 78 21.

Kontakt os i dag for et uforpligtende møde om din sag

Kontakt os i dag for et uforpligtende møde om din sag

Uanset hvilken situation, du står i, kan vi hjælpe dig med at skabe den mest fordelagtige løsning. Vi har Danmarks bedste

team af advokater og eksperter, så du kan være sikker på at få den bedste rådgivning.

Vi har kontorer i København, Aarhus og Aalborg, så du altid har adgang til skatterådgivning nær dig.

Kontakt os i dag

eller udfyld formularen og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig eller book et møde med os.

Interesseret i at læse mere?

Interesseret i at læse mere?

Skal vi kontakte dig?

Så udfylde kontakt formularen nedenfor. så kontakter en advokat dig indenfor det område som du skal have hjælp til