Bachmann/Partners Advokatpartnerselskab har bistået en hovedanpartshaver i sag ved skatteankenævnet, der handlede om, hvorvidt hovedanpartshaveren skulle beskattes af beløb, som hovedanpartshaverselskabet var nægtet fradragsret for. I 2024 traf Skattestyrelsen afgørelse om, at hovedanpartshaveren skulle udlodningsbeskattes af beløb, som hovedanpartshaverselskabet var nægtet fradrag for vedrørende 2021 og 2022. Hovedanpartshaveren blev udlodningsbeskattet af et beløb på ca. 3 mio. kr. Skatteankenævnet ændrede Skattestyrelsens afgørelse og gav hovedanpartshaveren medhold i overvejende grad.
En ulykke kommer sjældent alene for hovedanpartshavere, der må lide den tort, at deres hovedanpartshaverselskab tages under konkursbehandling. Det medfører i sagens natur ofte store konsekvenser for en hovedanpartshaver, at hovedanpartshaverselskabet tages under konkursbehandling. Men kvalerne stopper sjældent dér, da Skattestyrelsens efterfølgende kontrol hos et konkursramt selskab ikke sjældent medfører meget betydelige skattemæssige konsekvenser for hovedanpartshaveren.
Der foreligger en betydelig retspraksis om de tilfælde, hvor en hovedanpartshavers selskab nægtes fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og/eller momslovens § 37. I mange tilfælde udlodningsbeskattes hovedanpartshaveren, når hovedanpartshaverselskabet nægtes fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og/eller momslovens § 37. Den nedenfor omtalte sag vedrører netop denne problemstilling.
Sagen for ankenævnet handlede om, hvorvidt der var grundlag for at udlodningsbeskatte en hovedanpartshaver for indkomstårene 2021 og 2022.
Hovedanpartshaveren var i de pågældende år direktør og eneanpartshaver for et selskab, A ApS, der drev virksomhed med entreprenøropgaver inden for byggebranchen. A ApS blev taget under konkursbehandling i januar 2024 og blev opløst i marts 2025.
I 2021 blev der på konti tilhørende A ApS foretaget kontante hævninger på i alt 192.400 kr., der bl.a. blev anvendt til forudbetaling af løn til udenlandske håndværkere. Desuden blev beløb på i alt 34.420 kr. hævet til dækning af forskellige udgifter, som A ApS anså som erhvervsmæssige.
I 2022 overførte A ApS et beløb til et uafhængigt selskab, B ApS, der leverede forskellige byggestyringsydelser m.v. til A ApS. Der var mellem A ApS og B ApS indgået en aftale herom og overførslerne fulgte den indgåede aftale. I en aftale med et svensk selskab, C AB, havde A ApS forpligtet sig til at opføre fast ejendom i Danmark for C AB. Det var i aftalen mellem A ApS og B ApS aftalt, at B ApS skulle modtage betaling fra A ApS, når A ApS modtog betaling fra C AB.
Under sagens behandling ved Skatteankestyrelsen blev der fremlagt dokumentation for, at beløbene, der blev overført fra A ApS til B ApS, var blevet indtægtsført i regnskabet for B ApS, ligesom B ApS havde afregnet moms af beløbene. Der blev også fremlagt stikprøvevis dokumentation for, at A ApS havde modtaget betaling for de byggeydelser, som A ApS havde leveret til C AB.
I 2022 overførte A ApS tillige beløb på i alt 2.062.500 kr. til D ApS, der var et koncernforbundet selskab. Disse overførsler dækkede betaling for levering af bl.a. administrationsydelser fra D ApS til A ApS.
Endelig afholdt A ApS udgifter til husleje samt el, vand og varme til et parcelhus på i alt 57.797 kr. Ved en fejl var hovedanpartshaveren anført som lejer på lejekontrakten. Det pågældende hus blev anvendt som mandskabsbolig for ansatte håndværkere i A ApS. Mandskabet betalte for at kunne anvende boligen.
Efter at A ApS var taget under konkursbehandling, foretog Skattestyrelsen ændringer af den skattepligtige indkomst og momstilsvaret for A ApS. Herefter kom Skattestyrelsen til den konklusion, at beløb på i alt ca. 3 mio. kr., som A ApS var nægtet fradrag for, skulle betragtes som maskeret udbytte til hovedanpartshaveren.
For beløbene i 2021 fandt Skattestyrelsen, at det ikke var dokumenteret, at der er tale om afholdte erhvervsmæssige udgifter. Skattestyrelsen fandt derimod, at udgifterne ikke angik A ApS, men at de var afholdt i hovedanpartshaverens private interesse.
For beløbene, som A ApS havde overført til B ApS, var Skattestyrelsen af den opfattelse, at der var tale om afdrag på lån og flytning af penge. Der blev i øvrigt i begrundelsesafsnittet i afgørelsen anvendt en sprogbrug, der minder om den sprogbrug, der ses i sager om fakturafabrikker. B ApS var imidlertid ikke en fakturafabrik. For de koncerninterne leverancer mellem D ApS og A ApS fandt Skattestyrelsen, at fakturaerne var uden reelt indhold og at de ikke var udtryk for faktiske leverede ydelser. For betalingerne for leje m.v. fandt Skattestyrelsen, at udgifterne ikke angik A ApS. Skattestyrelsen nægtede derfor fradrag for A ApS og som konsekvens heraf blev hovedanpartshaveren udlodningsbeskattet af beløbet på ca. 3 mio. kr.
Hovedanpartshaveren bestred, at der var grundlag for udlodningsbeskatning og opnåede også i overvejende grad medhold heri hos skatteankenævnet.
Skatteankenævnet fandt, at det var tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hævningerne på 192.400 kr. i 2021 var medgået til betaling af selskabets udgifter. Hovedanpartshaveren blev derfor ikke beskattet af beløbet.
Skatteankenævnet fandt derimod, at det ikke alene med et fremlagt kontokort var dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at afholdelse af udgifterne på 34.220 kr. var sket i A ApS´s interesse. Hovedanpartshaveren blev derfor beskattet af beløbet.
For så vidt angår overførslerne i 2022 fra A ApS til B ApS fandt skatteankenævnet, for det første, at det beløb svarende til 175.000 kr. i Skattestyrelsens opgørelse udgjorde bogholderimæssige posteringer, der ikke var udtryk for betalinger fra A ApS til B ApS. Hovedanpartshaveren blev derfor ikke beskattet af beløbet. For det andet fandt skatteankenævnet, at en postering på 72.311 kr. ikke var en betaling fra A ApS til B ApS. Hovedanpartshaveren blev derfor ikke beskattet af beløbet.
For så vidt angår de resterende posteringer i Skattestyrelsens opgørelse, som svarede til 422.961 kr. var det ubestridt, at der var tale om overførsler fra A ApS til B ApS. Skatteankenævnet fandt det – på baggrund af fremlagt dokumentation for betaling fra C AB til A ApS – dokumenteret, at betalinger på 69.901,10 kr. inkl. moms blev foretaget som følge af indgåede aftaler mellem A ApS og B ApS. Hovedanpartshaveren blev derfor ikke beskattet af dette beløb.
For så vidt angår de øvrige overførsler fra A ApS til B ApS var der ikke fremlagt dokumentation for, at overførslerne fra A ApS til B ApS blev foretaget som følge af A ApS´s fakturering til C AB. Skatteankenævnet fandt, at overførslerne på i alt 367.040 kr. skulle anses at være tilgået hovedanpartshaveren som maskeret udbytte, uanset at der var fremlagt dokumentation for, at beløbene var indtægtsført i B ApS, der også havde angivet og afregnet moms af de indtægtsførte beløb.
For så vidt angår betalingerne fra A ApS til D ApS fandt skatteankenævnet, at disse skulle betragtes som tilskud og at de herved ikke kunne anses at have forladt selskabssfæren. Skatteankenævnet fandt, at hovedanpartshaveren herved ikke havde realiseret en økonomisk fordel i forbindelse med overførslerne. Hovedanpartshaveren blev derfor ikke beskattet af beløbet på 2.062.500 kr.
For så vidt angår beløbet på i alt 57.797 kr., der blev afholdt til at dække husleje samt el, vand og varme til et parcelhus, fandt skatteankenævnet, at det var tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hovedanpartshaveren ikke havde haft rådighed over lejemålet. Hovedanpartshaveren blev derfor ikke beskattet af beløbet på 57.797 kr.
Som en refleksion over overførslerne mellem A ApS og B ApS kan det i den grad undre, at Skattestyrelsen ikke af egen drift foretog en skattekontrol i B ApS, når Skattestyrelsen mente, at der ingen realitet var i forholdet, herunder at overførslerne var ”afdrag på lån og flytning af penge”. Tilsvarende kan det kan undre, at skatteankenævnet ikke hjemviste dette spørgsmål til fornyet behandling ved Skattestyrelsen, når der var fremlagt dokumentation for, at midlerne var tilgået B ApS, der havde indtægtsført midlerne samt angivet og afregnet moms af dem. Under disse omstændigheder kommer det til at fremstå som en tilsnigelse, at hovedanpartshaveren skulle have realiseret en økonomisk fordel ved overførslerne. Hovedanpartshaveren vil anmode om genoptagelse for så vidt angår dette punkt, idet hovedanpartshaveren alene fremlagde stikprøvevis eksempler på, at der var foretaget betalinger fra C AB til A ApS, som var grundlaget for de betalinger, der blev foretaget til B ApS fra ApS. Bevisvurderingen fra skatteankenævnets side på dette punkt forekommer at være meget skrap, når det tages i betragtning, at Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt hvilede på rene antagelser, idet Skattestyrelsen ikke havde ført noget som hest bevis for, at der skulle være tale om ”afdrag på lån eller flytning af penge”. Der var således intet i Skattestyrelsens afgørelse, der underbyggede, at hovedanpartshaveren skulle have modtaget midler fra B ApS.
Bachmann/Partners Advokatpartnerselskab bistår om alle skatte- og afgiftsmæssige forhold. Kontakt kan rettes til advokat Peter Hansen på tlf. 40 32 35 35 / pha@bachmann-partners.dk om afgørelsen.
Uanset hvilken situation, du står i, kan vi hjælpe dig med at skabe den mest fordelagtige løsning. Vi har Danmarks bedste
team af advokater og eksperter, så du kan være sikker på at få den bedste rådgivning.
Så udfylde kontakt formularen nedenfor. så kontakter en advokat dig indenfor det område som du skal have hjælp til
