03/02/2026

Driver du konsulentvirksomhed? Så skal du være opmærksom på, om Skattestyrelsen er enig i, at du er selvstændig, da det kan koste dyrt at ”tage fejl”.

Driver du konsulentvirksomhed? Så skal du være opmærksom på, om Skattestyrelsen er enig i, at du er selvstændig, da det kan koste dyrt at ”tage fejl”.

Ann Rask Vang
Ann Rask Vang
Advokat (L), Ph.d., Partner
Maria Hygum
Maria Hygum
Advokat (H), LL.M., Partner
Peter Hansen
Peter Hansen
Advokat, Partner

Konsulentbranchen bliver mere og mere udbredt i Danmark. Mange vælger at udbyde deres arbejdskraft som konsulentvirksomhed inden for forskelligartede faglige specialer såsom IT, ledelse, finans og sundhed, enten i eget selskab eller som personligt drevet virksomhed. Den stigende udbredelse af konsulentvirksomhed, har medført, at skattemyndighederne har skærpet sit fokus på området.

Du skal derfor være opmærksom på, hvordan den udøvede konsulentvirksomhed kvalificeres. Er virksomhedsaktiviteten selvstændig erhvervsvirksomhed skal selskabet eller virksomheden nemlig beskattes af indkomsten, hvorimod du – som konsulent – skal beskattes som lønmodtager, hvis Skattestyrelsen måtte mene at dine forhold til dine kunder anses som et tjenesteforhold.

Centrale kriterier ved vurderingen af, om konsulenten er i et tjenesteforhold eller driver selvstændig erhvervsvirksomhed

Ved vurdering af, om der er tale om et tjenesteforhold eller selvstændig erhvervsvirksomhed, foretager skattemyndighederne en samlet vurdering af en lang række forhold. Ingen af kriterierne alene er afgørende, og det er ikke nok at have en formel aftale om, at du er konsulent.

Det er derimod en afvejning og vurdering af flere forskellige forhold, som afgør, om du anses for at være i et tjenesteforhold til din kunde eller driver selvstændig erhvervsvirksomhed.

 

Forhold der taler for, at du vil blive anset som lønmodtager, er blandt andet:

  • At din kunde har instruktions- tilsyns- og kontrolbeføjelser.
  • At du kun arbejder for én eller få hvervgivere.
  • At du er underlagt faste arbejdstider, løn.
  • At din kunde afholder udgifterne ved arbejder.
  • At du er omfattet af ferieloven, funktionærloven mv.

 

Forhold der modsat taler for, at du er selvstændigt erhvervsdrivende, er blandt andet:

  • At arbejdet udføres for din egen regning og risiko med henblik på overskud.
  • At din virksomhed har flere forskellige kunder – både beløbsmæssig spredning og antal er af betydning
  • At du har frihed til at tilrettelægge og udføre arbejdet.
  • At betalingen sker efter regning og først når arbejdet er udført.
  • At du kan ansætte personale, købe materialer og udstyr mv.
  • At risikoen for tab og erstatningsansvar bæres af din virksomhed.

Konsekvenserne ved skattemyndighedernes omkvalificering til lønmodtager

Omkvalificerer skattemyndighederne konsulentvirksomhed, der er drevet i selskabsform som arbejde foretaget i tjenesteforhold, således konsulenten skal beskattes som lønmodtager, har det konsekvenser for både selskabet og konsulenten. Iblandt konsekvenserne er hæftelse for betaling af faktureret salgsmoms og manglende indbetalt skat, begrænset fradragsret og dobbelt- eller trippelbeskatning.

Konsulenten hæfter personligt for fejlfaktureret salgsmoms, således konsulenten skal betale salgsmomsen til myndighederne, selv om vedkommende efter omkvalificeringen ikke er momspligtig. Denne konsekvens kan dog afværges ved, at forholdet berigtiges, hvilket kan gøres ved at konsulenten udsteder kreditnotaer på salgsmomsen til de kunder, som har modtaget fakturaer der indeholder salgsmoms, jf. eksempelvis SKM 2025.663.LSR.

 

Såfremt virksomheden drives gennem et selskab, men konsulenten anses for at have udført arbejdet i et tjenesteforhold, bliver indkomsten beskattet hos konsulenten som løn, hos selskabet og som udbytte eller løn ved udlodning fra selskabet – hvilket kan medføre en dobbeltbeskatning af det samme beløb.

Fejlkvalificering af konsulentvirksomhed, har altså omfattende konsekvenser. Overvejer du at starte en konsulentvirksomhed, eller driver du konsulentvirksomhed, men er i tvivl om, hvorvidt du står i et tjenesteforhold eller er selvstændig erhvervsdrivende, bør du søge professionel rådgivning, så du kan få tryghed og sikkerhed for du behandler din skat korrekt.

Bachmann/Partners Advokatpartnerselskab yder specialiseret rådgivning om konsulentvirksomhed. Har du spørgsmål til konsulentvirksomhed, den skatte- og momsmæssige kvalifikation eller kontraktuelle forhold, så kontakt gerne:

Ann Rask Vang på tlf. 20947821 / ava@bachmann-partners.dk, Maria Hygum på tlf. 21740489 / mhy@bachmann-partners.dk eller Peter Hansen på tlf. 40323535 / pha@bachmann-partners.dk

Kontakt os i dag for et uforpligtende møde om din sag

Kontakt os i dag for et uforpligtende møde om din sag

Uanset hvilken situation, du står i, kan vi hjælpe dig med at skabe den mest fordelagtige løsning. Vi har Danmarks bedste

team af advokater og eksperter, så du kan være sikker på at få den bedste rådgivning.

Vi har kontorer i København, Aarhus og Aalborg, så du altid har adgang til skatterådgivning nær dig.

Kontakt os i dag

eller udfyld formularen og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig eller book et møde med os.

Interesseret i at læse mere?

Interesseret i at læse mere?

Skal vi kontakte dig?

Så udfylde kontakt formularen nedenfor. så kontakter en advokat dig indenfor det område som du skal have hjælp til