En ny dom fra Østre Landsrets bekræfter, at der gælder et skærpet dokumentationskrav, når en hovedaktionær benytter sig af splitleasing. Det samme gælder, når en hovedaktionær har rådighed over hovedaktionærselskabets bolig. Østre Landsret stadfæstede byretsdommen. Dommen indeholder et klart signal til alle hovedaktionærer; ved mangelfulde kørselsregnskaber og ved manglende dokumentation for erhvervsmæssig brug af bolig, vil hovedaktionæren blive beskattet af rådigheden af boligen og bilen.
Den konkrete sag handlede om en hovedaktionær, hvis selskabet i en årrække fra 2016-2019 havde benyttet splitleasingaftaler for dyre biler. Herudover havde selskabet opkøbt en ejerlejlighed i naboopgangen til hovedaktionærens private bolig. I sagen tilsidesatte skattemyndighederne både splitleasing-aftalerne og selskabets bevisførelse for det erhvervsmæssige formål ved lejligheden, hvorved hovedaktionæren blev underlagt en markant forhøjelse af den skattemæssige indkomst for henholdsvis fri bil og fri bolig.
Domstolene slår fast: Splitleasing kræver ”rent mel i posen”
Splitleasing er i teorien en attraktiv model for erhvervsleasing. I praksis forholder det sig helt modsat og Østre Landsret har ved sin dom slået fast, at det i praksis er nærmest umuligt at overholde de skattemæssige krav til splitleasing, som oprindeligt blev fastsat af Ligningsrådet tilbage i starten af 00´erne.
I den konkrete sag lagde retten særligt vægt på følgende forhold:
Tekniske fejl i GPS-data var hovedaktionærens risiko: GPS-trackeren i bilen havde i flere tilfælde registreret startkoordinater i ”Atlantic Ocean”. Landsretten slog fast, at sådanne tekniske fejl ikke fritager leasingtageren (og derved hovedaktionæren) for ansvaret for at føre et fyldestgørende kørselsregnskab.
Kravet om løbende afregning: Det er et krav, at der sker løbende månedlig regulering af leasingydelsen baseret på de faktiske kørte kilometer. Hvor det ikke er tilfældet, betragter domstolene det på den måde, at bilens benyttelse er af privat karakter med selskabet som betalingsmetode.
Vage formål i kørebogen: Landsretten slog fast, at angivelser om formål i kørebogen skal være af en vis præcis karakter. I den konkrete sag var angivelser som ”hente post” eller ”hente selskabspost” ikke tilstrækkeligt, og blev anset som værende for generiske. Ved mangel på specifikke oplysninger om kørslens formål, mente landsretten, at myndighederne var afskåret fra at føre kontrol. Bevisbyrden for, at der var tale om erhvervsmæssig kørsel, var således ikke løftet af hovedaktionæren. Samtidig havde hovedaktionæren ikke formået at løfte bevisbyrden for, at ture til racerbaner i udlandet havde et erhvervsmæssigt formål. Det sidste kan ikke overraske.
Landsretten cementerer den tunge bevisbyrde for fri bolig
Østre Landsret fastslog ved dommen, at en hovedaktionær vil have overordentligt svært ved at løfte bevisbyrden for erhvervsmæssige anvendelse og afkræfte formodningen om privat rådighed over hovedaktionærselskabets bolig.
Ved landsrettens stadfæstelse af byrettens dom blev der navnlig lagt vægt på:
Manglende objektive beviser: Der blev i den konkrete sag ikke fremlagt dokumentation for kontorindretning. Der blev heller ikke fremlagt dokumentation for ansættelseskontrakter med arbejdssted på adressen. Slutteligt blev der ej heller fremlagt dokumentation for internetbrug eller forsikringer knyttet til erhverv. Udover den manglende bevisførelse, lagde landsretten til grund, at en erhvervslejekontrakt indgået i 2022 ikke kunne være udtryk for bevis for forholdene i 2019.
BBR-registrering: Hovedaktionæren gjorde forgæves gældende, at der ikke var bopælspligt på ejendommen, men landsretten lagde overvejende vægt på, at selskabets ejerlejlighed var registreret til beboelse, og at selskabet ikke havde søgt om erhvervsmæssig anvendelse.
På baggrund heraf mente landsretten, at hovedaktionæren ikke havde løftet den tunge bevisbyrde for, at ejerlejligheden kun havde et erhvervsmæssigt formål og ikke var til hovedaktionærens private rådighed.
Hvad viser dommen: dokumentationen skal være i orden
Som hovedaktionær er man i sager om fri bil og fri bolig underlagt en ganske tung bevisbyrde. For en lejlighed som den, der var omhandlet i sagen, kunne det have været dokumentation for erhvervsmæssig indretning og benyttelse allerede fra overtagelsesdatoen.
Hovedaktionærer skal konkret have deres opmærksomhed rettet på følgende forhold:
Kørselsregnskabet: Vær opmærksom og tjek jævnligt den elektroniske kørebog for at undgå tekniske fejl, der er til skade for bevisførelsen. Hvis et kørselsregnskab ikke opfylder alle de krav, der er opstillet i skattemyndighedernes praksis om splitleasing, vil det med sikkerhed få skattemæssige konsekvenser for hovedaktionæren.
Dokumentation på erhvervsejendomme: Domstolene lægger navnlig vægt på fotodokumentation for erhvervsmæssig indretning, erhvervsforsikringer og BBR-registreringer.
Hvordan sikrer du din position?
Bachmann/Partners Advokatpartnerselskab specialiserer sig inden for skatteret, og kan yde kompetent rådgivning til hovedaktionærer, der enten har en igangværende kontrolsag ved myndighederne eller ønsker at sikre sin fremtidige retsstilling ved at få tilrettelagt den tilstrækkelige dokumentation overfor myndighederne. Vi bistår med en grundig gennemgang af dit selskabs leasingaftaler og adgangen til erhvervsejendom, vurdering af dokumentationsgrundlaget og varetagelse af korrespondancen med skattemyndighederne.
Har du spørgsmål til din retsstilling, så kontakt gerne:
Ann Rask Vang på tlf. 20947821 / ava@bachmann-partners.dk eller Rasmus Bejder Jensen på telefon på tlf. 51 68 82 40 / rbj@bachmann-partners.dk
Uanset hvilken situation, du står i, kan vi hjælpe dig med at skabe den mest fordelagtige løsning. Vi har Danmarks bedste
team af advokater og eksperter, så du kan være sikker på at få den bedste rådgivning.
Så udfylde kontakt formularen nedenfor. så kontakter en advokat dig indenfor det område som du skal have hjælp til
