Rådgivning
Rådgiveransvar og bestyrelsesansvar
Klage- og retssager
Skatte- og afgiftssager
Skatte- og afgiftsstraffesager
Simon Clark
Er du flyttet fra Danmark, men modtager fortsat løn, honorar eller andre betalinger fra et dansk selskab, som du ejer, kontrollerer eller tidligere har ledet? Så kan du fortsat være skattepligtig til Danmark, selv om arbejdet udføres i udlandet.
Konsulentreglen i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 7, er bred, uklar og forbundet med betydelige skattemæssige og strafferetlige risici. Sagerne afhænger ofte af en vanskelig samlet vurdering af ejerforhold, arbejdsopgaver, aftaler, betalinger, udflytningstidspunkt, bopælsland og dobbeltbeskatningsoverenskomster.
Hvem kan blive ramt?
Reglen kan ramme en person, der tidligere har været fuldt skattepligtig til Danmark, og som efter udflytningen modtager vederlag fra en dansk virksomhed, som personen ejer, kontrollerer eller har haft væsentlig indflydelse på. Tilknytningen kan også få betydning, selv om ejerskabet eller ledelsesrollen ligger flere år tilbage.
Det er en væsentlig faldgrube at antage, at arbejde udført i udlandet automatisk falder uden for dansk beskatning. Højesteret har fastslået, at også almindelig løn kan være omfattet. Betalingens betegnelse er derfor ikke afgørende.
Et uklart anvendelsesområde
Begreberne “rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp” er ikke entydige. Grænsen mellem konsulentbistand, lønmodtagerarbejde, salgsarbejde, formidling, ledelse og anden virksomhed kan være vanskelig, og praksis viser, at selv reelt udført arbejde kan blive omfattet.
I SKM2024.528.BR blev en udflyttet ejer-direktør beskattet af ca. 4,7 mio. kr. efter konsulentreglen. Sagen viser, at manglende ansættelseskontrakter, uklare arbejdsbeskrivelser, betegnelser som “sales and consulting fee” og uoverensstemmelser mellem forklaringer, regnskaber og betalinger kan få afgørende bevismæssig betydning.
De væsentligste faldgruber
Skattesagen kan blive en straffesag
En sag om konsulentreglen kan udvikle sig fra en administrativ skattesag til en straffesag. Forklaringer og dokumenter, der afleveres tidligt til Skattestyrelsen, kan senere blive anvendt ved vurderingen af forsæt eller grov uagtsomhed.
Konsekvenserne kan omfatte skat, renter, tillæg og bøde. I særligt grove forsætlige tilfælde kan straffelovens § 289 komme i anvendelse med risiko for fængselsstraf. Samtidig kan der opstå interessekonflikter mellem personen, selskabet, ledelsen og tidligere rådgivere.
Muligt rådgiveransvar
Hvis en tidligere revisor, advokat eller skatterådgiver har overset konsulentreglen, betydningen af manglende DBO eller selskabets indeholdelsespligt, kan der opstå spørgsmål om rådgiveransvar. Et sådant krav kan imidlertid blive vanskeligt at gennemføre, hvis opdragets omfang, rådgivningen, tabet eller årsagssammenhængen ikke kan dokumenteres. Passivitet og forældelse kan desuden medføre, at et muligt krav fortabes.
Kontakt straks en advokat med erfaring i tilsvarende sager
Konsulentsager er komplekse og kan udvikle sig hurtigt. Det er derfor nødvendigt straks at konsultere en advokat med dokumenteret erfaring i konsulentreglen, international skatteret og skattestrafferet, hvis du modtager en agterskrivelse, en anmodning om oplysninger eller anden henvendelse fra Skattestyrelsen.
Det samme gælder, hvis du allerede er udflyttet og fortsat modtager betalinger fra et dansk selskab. Selv et umiddelbart enkelt svar til myndighederne kan få betydning for både skatteansættelsen, en mulig straffesag og et eventuelt krav mod tidligere rådgivere.
Kontakt gerne Simon Clark på tlf. 28 35 21 39 / scl@bachmann-partners.dk
Uanset hvilken situation, du står i, kan vi hjælpe dig med at skabe den mest fordelagtige løsning. Vi har Danmarks bedste
team af advokater og eksperter, så du kan være sikker på at få den bedste rådgivning.
Udfyld kontaktformularen nedenfor, så kontakter en af vores advokater dig for at drøfte, hvordan vi kan hjælpe.