Ved opslag i Motorregistret kan det konstateres, at Motorstyrelsen har ændret ordlyden i oplysningerne om loftet for et køretøjs eksportgodtgørelse og samtidig indsat en ansvarsfraskrivelse. Ændringen indebærer, at danske bileksportører ikke længere kan have tillid til oplysningerne i Motorregistret, når køretøjer indkøbes med henblik på eksport. Ændringen har afgørende betydning og gør reelt Motorregistret ubrugeligt for danske bileksportører.
Ændringen i DMR betyder, at loftet for eksportgodtgørelsen nu beskrives som et ”forventet” loft før fradrag (eksportfradraget på 15 %), og samtidig er følgende tilføjet:
”[…] Bemærk, at der kun kan udbetales eksportgodtgørelse for et beløb svarende til den faktisk betalte afgift. Det anførte beløb er alene den opkrævede afgift, hvorfor der kun er tale om et forventet loft for eksportgodtgørelse.”
Denne formulering udgør reelt en ansvarsfraskrivelse, som indebærer, at Motorstyrelsen fraskriver sig ansvar for de oplysninger, som styrelsen selv administrerer og offentliggør om danske køretøjer.
Danmark eksporterer årligt tusindvis af biler, som bliver indkøbt af såvel privatpersoner som af andre virksomheder. Alene i 2024 blev der eksporteret ca. 35.500 køretøjer. Når der indkøbes en bil, er det vigtigt at have sikkerhed for, hvorvidt der er betalt afgift af køretøjet eller ej for at kunne give den rette pris for bilen. Udgangspunktet er, at biler ikke må køre på færdselslovens område, hvis der ikke er betalt afgift. Det viser sig imidlertid, at der er en række biler, som kører på de danske veje uden at der er afregnet afgift af bilerne, selvom det fremgår af DMR, at der er betalt afgift af bilerne og bilerne vil også kunne indregistreres til en anden ejer i Danmark uden at der udløses registreringsafgift, men når bilen sælges til udlandet og eksportøren anmoder om at få den resterende registreringsafgift på bilen refunderet kommer der et afslag, idet der efter Motorstyrelsens oplysninger ikke er betalt afgift af bilen. At borgere og virksomheder kan have tillid til myndighedernes oplysninger, er af helt afgørende betydning.
Det har ingen relevans for borgere og virksomheder at få oplysninger, hvad der eventuelt er opkrævet i afgift. Det afgørende er at få oplyst, hvad der er betalt.
Vi opfatter ændringen som en erkendelse fra Motorstyrelsens side af, at der er omfattende fejl i Motorregistret. Behovet for at indføre en ansvarsfraskrivelse må anses som en indrømmelse af, at den hidtidige præsentation af oplysningerne har været ansvarspådragende for Motorstyrelsen, da borgere og virksomheder hidtil har indrettet sig i tillid til de oplysninger, som har fremgået af køretøjsregistreret.
Loftet for eksportgodtgørelsen hænger uløseligt sammen med oplysningerne i Motorregistret om et køretøjs registreringsafgift.
Frem til 1. januar 2025 havde Motorstyrelsen pligt til at offentliggøre oplysninger om den betalte registreringsafgift. Da det i praksis ikke var muligt for Motorstyrelsen konsekvent at offentliggøre den faktisk betalte afgift, blev registreringsafgiftslovens § 10 a, stk. 2, nr. 2 ændret med virkning fra 1. januar 2025. Herefter er Motorstyrelsen alene forpligtet til at offentliggøre oplysninger om den opkrævede afgift – uanset om afgiften faktisk er betalt.
Det følger af registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 5, at godtgørelsen ikke kan overstige den afgift, der oprindeligt er betalt. Når Motorregistret hidtil har angivet et loft for eksportgodtgørelse, har det været en naturlig forudsætning, at der også var indbetalt registreringsafgift, ellers er oplysningen ikke relevant at afgive.
Reglerne om offentliggørelse af den betalte afgift blev indført i 2017. Lovgiver anførte dengang som et centralt hensyn, at offentliggørelsen skulle forhindre, at købere i god tro erhvervede køretøjer i forventning om, at der var betalt fuld afgift, når der i realiteten var betalt forholdsmæssig eller slet ingen registreringsafgift.
Dette hensyn varetages ikke længere efter lovændringen i 2025, og konsekvensen er, at borgere og virksomheder ikke længere kan indrette sig i tillid til, at et køretøj er afgiftsberigtiget, blot fordi der i Motorregistret er oplyst en opkrævet afgift.
Da loftet for eksportgodtgørelse som nævnt er direkte knyttet til den faktisk betalte registreringsafgift, indebærer både lovændringen i 2025 sammenholdt med ændringen til det ”forventede” loft for eksportgodtgørelse, at borgere og virksomheder heller ikke længere kan have tillid til, at der kan udbetales eksportgodtgørelse, selvom der fremgår et loft for udbetalingen i de offentliggjorte oplysninger.
Det er dybt kritisabelt, at en Motorstyrelsen administrerer et offentlig register på en måde, der gør det umuligt for borgere og virksomheder at kunne indrette sig i tillid til oplysningerne, hvilket som nævnt var det bærende hensyn for overhovedet at offentliggøre oplysningerne i første omgang.
Af forarbejderne til lovændringen i 2025 fremgår det, at lovgivers forventning var, at ændringen fra ”betalt” til ”opkrævet” afgift ville bidrage til øget tillid til Motorregistret. Det er paradoksalt, at lovgiver ligefrem anser ændringen for tillidsskabende, da enhver disposition, der fremadrettet foretages på baggrund af registerets oplysninger, er behæftet med betydelig usikkerhed. Det er derfor vores opfattelse, at ændringerne har den stik modsatte effekt, og at det fra lovgivers side blot accepteres, at systemet, som Motorstyrelsen er forpligtet ved lov til at administrere til fordel for borgere og virksomheder, sejler.
Hvad betyder ændringen for bileksportører?
Da et offentliggjort loft for eksportgodtgørelse ikke længere kan tages som udtryk for, at registreringsafgiften faktisk er betalt, er det fremadrettet afgørende, at bileksportører på anden vis sikrer sig dokumentation for, at afgiften er indbetalt, før et køretøj købes med henblik på eksport.
Af forarbejderne til lovændringen pr. 1. januar 2025 fremgår det, at ejere eller brugere af et køretøj kan rette telefonisk henvendelse til Motorstyrelsen for at få oplyst den præcise afgiftsmæssige status.
Det er imidlertid alene ejere og brugere, der kan få disse oplysninger. En potentiel køber kan ikke umiddelbart få udleveret oplysningerne. Det værn mod køb af ikke-afgiftsberigtigede køretøjer, som oprindeligt var et bærende hensyn bag indførelsen af reglerne om offentliggørelse af oplysningerne, er dermed reelt bortfaldet. Det samme gælder Motorregistrets anvendelighed for bileksportører, der ønsker at undgå at købe køretøjer uden betalt registreringsafgift.
Det er derfor vores anbefaling, at det fremadrettet sikres via aftalegrundlaget, at sælger indestår for, at køretøjets registreringsafgift er fuldt indbetalt ved bileksportørers køb med henblik på eksport.
Sælger må i den forbindelse pålægges at indhente dokumentation herfor fra Motorstyrelsen. Hvordan Motorstyrelsen vil frembringe denne dokumentation, er uklart, når oplysningerne ikke kan stilles til rådighed for offentligheden. Som ansvarlig myndighed må det dog forventes, at Motorstyrelsen er i besiddelse af disse oplysninger.
Caseeksempler
Hos Bachmann/Partners har vi for nylig anlagt en række erstatningssager mod Motorstyrelsen. Vores opfattelse er, at det er ansvarspådragende, når en myndighed offentliggør oplysninger, som borgere og virksomheder indretter sig i tillid til, og som efterfølgende viser sig at være fejlbehæftede. Med den aktuelle ændring fritager Motorstyrelsen sig selv for ansvar. Denne forvaltningspraksis finder vi alvorlig og problematisk.
Som eksempler kan nævnes sager, hvor køretøjer i årevis har været anvendt på danske veje og fremgået af Motorregistret som fuldt afgiftsberigtigede, men hvor det senere viser sig, at registreringsafgiften aldrig er blevet indbetalt. I disse tilfælde har Motorregistret ikke alene angivet, at afgiften var opkrævet, men også et konkret loft for eksportgodtgørelse. Ved ansøgning om eksportgodtgørelse har eksportøren fået afslag med henvisning til, at afgiften aldrig blev betalt.
Der er også eksempler, hvor skatteyder har købt et køretøj til en pris inklusive registreringsafgift, og hvor køretøjet i Motorregistret var angivet som fuldt afgiftsberigtiget. Senere viste det sig, at dette beroede på en fejl, hvorefter Motorstyrelsen har opkrævet registreringsafgiften hos skatteyderen igen, som dermed i realiteten pålægges at betale afgiften to gange på grund af Motorstyrelsens fejl.
Hvis en skatteyder køber et køretøj, der viser sig ikke at være afgiftsberigtiget, og sælgeren var i god tro herom, kan der ikke rettes et krav mod sælger. Kravet må rettes mod vedkommende, der bragte køretøjet i omsætning uden at indbetale den opkrævede afgift. Da oplysninger om et køretøjs tidligere ejere også er omfattet af Skatteforvaltningens udvidede tavshedspligt i Skatteforvaltningslovens § 17, vil disse oplysninger ikke kunne udleveres, og skatteyderen er i realiteten afskåret fra at få erstattet sit tab.
Det er vores opfattelse, at Motorstyrelsen med ændringerne reelt pålægger risikoen for et køretøjs registreringsafgift – som det påhviler Motorstyrelsen at opkræve og eventuelt inddrive – på helt almindelige borgere og virksomheder.
For yderligere information eller rådgivning om ovenstående kontakt gerne Diana Mønniche, dme@bachmann-partners.dk, tlf. 20 71 78 62 eller Mie Nymann Due mny@bachmann-partners.dk, tlf. 20 42 86 93
Uanset hvilken situation, du står i, kan vi hjælpe dig med at skabe den mest fordelagtige løsning. Vi har Danmarks bedste
team af advokater og eksperter, så du kan være sikker på at få den bedste rådgivning.
Så udfylde kontakt formularen nedenfor. så kontakter en advokat dig indenfor det område som du skal have hjælp til
