05/05/2025

Kontrolindsats vedr. salg af biler og motorcykler til personale mv.

registreringsafgifter

Kontrolindsats vedr. salg af biler og motorcykler til personale mv.

Diana Mønniche
Diana Mønniche
Advokat (L), Partner
Mie Nymann Due
Mie Nymann Due
Advokat (L)
Maria Hygum
Maria Hygum
Advokat (H), LL.M., Partner

Skattestyrelsen og Motorstyrelsen har iværksat en landsdækkende kontrolkampagne rettet mod bil- og motorcykelforhandleres egne køb af køretøjer med henblik på videresalg til nærtstående, herunder ejere, ansatte og familiemedlemmer.

Motorstyrelsen har bl.a. i et nyhedsbrev oplyst, at køretøjer skal handles til markedspris, fordi handler til indkøbspris giver kunstigt lave registreringsafgifter, og den interne køber får en uretmæssig besparelse, som er skattepligtig.

I forbindelse med kontrolindsatsen har vi set, at

  • Køberen (f.eks. en medarbejder) bliver mødt med beskatning af en fiktiv lønindtægt beregnet som forskellen mellem den interne købspris og importørens anmeldte nyvognspris, der ifølge Skattestyrelsen svarer til markedsprisen
  • Forhandleren (arbejdsgiveren) bliver mødt med efteropkrævning af registreringsafgift, beregnet på baggrund af importørens anmeldte nyvognspris

Bachmann/Partners er uenige i den udmeldte fortolkning

Det er vores vurdering, at der ikke er den fornødne lovhjemmel til Skatte- og Motorstyrelsens fortolkning af såvel det skatte- og afgiftsretlige forhold.

Den udmeldte praksis er endvidere i strid med den tidligere udmeldte praksis vedr. bl.a. fortolkning af ligningslovens bestemmelser om beskatning af personalegoder. Vi har kendskab til flere bindende svar, hvor det tidligere SKAT har tilkendegivet, at køretøjer kan sælges til personale til arbejdsgiverens anskaffelsespris.

Den udmeldte fortolkning af, hvordan salg af biler og motorcykler til interesseforbundne parter skal behandles skatte- og afgiftsmæssigt, må anses for en nyfortolkning, der ikke er i overensstemmelse med tidligere praksis. Der er derfor efter vores vurdering i mange af sagerne heller ikke det fornødne grundlag hverken for ekstraordinær genoptagelse eller at sende sagerne til ansvarsvurdering.

Vi står klar til at hjælpe

Er du – eller bliver du – kontaktet af Motorstyrelsen eller Skattestyrelsen i forbindelse med en kontrol?

Så kontakt os med det samme. Vi har indsigt i de konkrete regler, praksis og den dokumentation, der skal til for at stå stærkt i en kontrolsituation.

Hos Bachmann/Partners er vi allerede i gang med at håndtere de første sager, hvor Skattestyrelsen har fremsendt forslag til afgørelse med betydelige efterreguleringer af registreringsafgift og forhøjelser af den skattepligtige indkomst for medarbejdere, ejere og andre familiemedlemmer flere år tilbage.

Konsekvenserne kan være betydelige – både skattemæssigt og afgiftsmæssigt – og der er behov for korrekt håndtering af sagerne fra start.

Kontakt gerne Diana Mønniche på tlf. 20 71 78 62 / dme@bachmann-partners.dk, Mie Nymann Due på tlf. 20 42 86 93 / mny@bachmann-partners.dk eller Maria Hygum på tlf. 21 74 04 89 / mhy@bachmann-partners.dk.

Kontakt os i dag for et uforpligtende møde om din sag

Kontakt os i dag for et uforpligtende møde om din sag

Uanset hvilken situation, du står i, kan vi hjælpe dig med at skabe den mest fordelagtige løsning. Vi har Danmarks bedste

team af advokater og eksperter, så du kan være sikker på at få den bedste rådgivning.

Vi har kontorer i København, Aarhus og Aalborg, så du altid har adgang til skatterådgivning nær dig.

Kontakt os i dag

eller udfyld formularen og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig eller book et møde med os.

Interesseret i at læse mere?

Interesseret i at læse mere?

Skal vi kontakte dig?

Så udfylde kontakt formularen nedenfor. så kontakter en advokat dig indenfor det område som du skal have hjælp til