Landsskatteretten strammer grebet om anvendelsen af skatteforbehold

Hvad fastslår afgørelsen?

Landsskatteretten fandt, at et skatteforbehold ikke kunne gøres gældende i en sag, hvor værdiansættelsen i gavebrevet på 50.000 kr. var åbenlyst uforenelig med den reelle handelsværdi på 25.500.000 kr.

Retten lagde i afgørelsen vægt på,

• at værdiansættelsesreglerne i TSS-cirkulærerne alene er hjælperegler, som skal fraviges, når de fører til en værdi langt under handelsværdien – i overensstemmelse med Højesterets dom i SKM2018.41.HR,
• og at skatteforbehold ikke kan påberåbes, når dispositionens reelle indhold ikke harmonerer med den anvendte værdiansættelse – i tråd med Højesterets dom i SKM2005.274.HR, hvor et skatteforbehold heller ikke blev accepteret, når det reelt skulle neutralisere korrekte skattemæssige konsekvenser.

Hvad betyder afgørelsen?

Afgørelsen understreger, at skatteforbehold ikke kan bruges som en generel sikkerhedsventil, når parterne burde være klar over, at værdiansættelsen er forkert. Det bemærkes, at den konkrete værdiafvigelse var 510 gange større end det beløb, der var angivet i gavebrevet. 

Det er Bachmann/Partners opfattelse at det ”traditionelle” skatteforbehold stadig står ved magt og at den nyligt afsagte kendelse i første række omhandler de tilfælde, hvor afvigelsen er så klar, at parterne burde være klar over, at værdiansættelsen er forkert.

Bachmann/Partners overvåger udviklingen 

Det er efterhånden utvivlsomt, at Skattestyrelsens opfattelse er, at et skatteforbehold forudsætter reel god tro, hvilket også blev drøftet på Skattekontaktudvalgsmødet den 16. juni 2025. Den nye kendelse varsler muligvis, at Landsskatteretten er af samme opfattelse. 

Det er endnu uvist, om domstolene vil nå frem til samme resultat. Kendelsen udgør et væsentligt bidrag til praksis, men retsstillingen er fortsat under afklaring. En række sager afventer behandling, og først når domstolene har taget stilling, vil rammerne for anvendelsen af skatteforbehold være endeligt fastlagt.