23/10/2025

Leasingselskab undgik konfiskation af køretøj anvendt til narkotikasmugling

registreringsafgifter

Leasingselskab undgik konfiskation af køretøj anvendt til narkotikasmugling

Diana Mønniche
Diana Mønniche
Advokat (L), Partner
Maria Hygum
Maria Hygum
Advokat (H), LL.M., Partner
Mie Nymann Due
Mie Nymann Due
Advokat (L)

Ved dom af 5. september 2025 har Retten i Sønderborg frifundet et leasingselskab for en påstand om konfiskation af en leasingbil, der blev brugt til indsmugling af en stor mængde kokain til Danmark, hvorved beslaglæggelse af bilen blev ophævet.

Sagen illustrerer forskellen på konfiskationsreglerne efter lov om euforiserende stoffer og reglerne om vanvidskørsel. Mens der ved narkotikasager kræves en vis skyld eller viden hos leasingselskabet, er adgangen til tredjemandskonfiskation ved vanvidskørsel betydeligt mere vidtgående, idet leasingselskaber risikerer konfiskation, selvom de har etableret grundige kontrolprocedurer for at forebygge, at leasingkøretøjerne anvendes til vanvidskørsel.

Sagens baggrund

Bilen tilhørte et leasingselskab, som havde udlejet bilen til et andet udlejningsselskab. Udlejningsselskabet havde herefter videreudlejet bilen til en privatperson, der senere blev idømt flere års fængsel for narkotikasmuglingen. I Motorregistret var privatpersonen angivet som primær bruger, imens udlejningsselskabet var registreret som subleasinggiver.

Retten fandt, at den anvendte subleasingkonstruktion var både sædvanlig og erhvervsmæssigt begrundet, og at der ikke havde været nogen direkte kontakt mellem leasingselskabet og den dømte privatperson. Da leasingselskabet hverken havde medvirket til eller haft kendskab til lovovertrædelsen, fandt retten i Sønderborg, at betingelserne for konfiskation efter straffelovens § 76, stk. 2, ikke var opfyldt.

Sagen er i overensstemmelse med nye regler om konfiskation af leasede køretøjer

Det følger af lov om euforiserende stoffer § 3, at en bil kan konfiskeres, hvis bilen anvendes til grove overtrædelser af loven.

Leasingaftalen i sagen var indgået inden ikrafttrædelsen af lovændringen ved lovforslag L 186 af 11. juni 2025 (”Skærpet indsats mod narkotikakriminalitet, herunder opioider”), hvor der blev indført en udtrykkelig hjemmel til at konfiskere leasede eller udlejede køretøjer, der anvendes ved overtrædelser af lov om euforiserende stoffer – også selvom ejeren er en tredjemand i form af f.eks. et leasingselskab.

Efter § 3 c, stk. 3 er det således muligt at konfiskere et køretøj, hvor gerningspersonen ikke ejer køretøjet selv – eksempelvis fordi det er leaset eller lånt – hvis ejeren vidste eller burde vide, at køretøjet ville blive anvendt ved en grov overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer, og konfiskation ikke må anses for uforholdsmæssigt indgribende. Reglen om tredjemandskonfiskation i § 3 c, stk. 3 gælder kun for leasing- og lejeaftaler indgået efter lovens ikrafttræden den 1. juli 2025.

Selvom leasingaftalen i sagen var indgået inden ikrafttrædelsen af lovændringen, har sagen alligevel relevans for forståelsen af det nye regelsæt. Dommens resultat er nemlig i overensstemmelse med de principper, der nu er kodificeret i lovgivningen – herunder kravene om viden eller burde viden hos ejeren og at der skal foretages en proportionalitetsafvejning ved konfiskation af leasingselskabers køretøjer.

Med de nye regler nyder leasingselskaber en vis beskyttelse, men kravene til dokumentation og kontrol skærpes, og det bliver endnu vigtigere at have klare procedurer i forbindelse med indgåelse af leasingaftaler og risikovurdering.

Har du spørgsmål til dommen, de nye regler om tredjemandskonfiskation eller behov for en gennemgang af jeres leasingprocedurer, er du velkommen til at kontakte:

Kontakt gerne Diana Mønniche på tlf. 20 71 78 62 / dme@bachmann-partners.dk, eller Mie Nymann Due på tlf. 20 42 86 93 / mny@bachmann-partners.dk

Kontakt os i dag for et uforpligtende møde om din sag

Kontakt os i dag for et uforpligtende møde om din sag

Uanset hvilken situation, du står i, kan vi hjælpe dig med at skabe den mest fordelagtige løsning. Vi har Danmarks bedste

team af advokater og eksperter, så du kan være sikker på at få den bedste rådgivning.

Vi har kontorer i København, Aarhus og Aalborg, så du altid har adgang til skatterådgivning nær dig.

Kontakt os i dag

eller udfyld formularen og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig eller book et møde med os.

Interesseret i at læse mere?

Interesseret i at læse mere?

Skal vi kontakte dig?

Så udfylde kontakt formularen nedenfor. så kontakter en advokat dig indenfor det område som du skal have hjælp til