Rådgivning
Rådgiveransvar og bestyrelsesansvar
Klage- og retssager
Skatte- og afgiftssager
Skatte- og afgiftsstraffesager
Landsskatteretten har i en ny afgørelse taget stilling til, om en arbejdsgivers betaling af en festivalbillet til en medarbejder er et skattepligtigt gode, selvom medarbejderen deltager sammen med arbejdsgiverens samarbejdspartnere.
Det kan for medarbejdere gå hen at blive en helt anden fornøjelse at deltage i et arbejdsgiverarrangement for kunder og samarbejdspartnere. Det viser en ny afgørelse fra Landsskatteretten, hvor deltagelse i et sådant arrangement udløste beskatning. Som arbejdsgiver skal du iagttage reglerne grundigt, hvis du vil sikre, at dine medarbejdere ikke beskattes af arrangementer, som betales af dig som arbejdsgiver og hvor du har pålagt dine medarbejdere at deltage sammen med dine kunder og samarbejdspartnere.
Derudover viser afgørelsen, at hvis du som medarbejder deltager i et sådant arrangement for din arbejdsgiver, så bør du være meget opmærksom på, at du bliver skattepligtig af værdien. Din arbejdsgiver kan blive pålagt at indberettet værdien som et skattepligtigt personalegode. Hvis det ikke indberettes, har du selv pligt til at oplyse værdien til skattemyndighederne.
Hvad handlede sagen om?
I 2022 købte klagerens arbejdsplads 49 billetter til Tinderbox Festival til medarbejdere og samarbejdspartnere. Medarbejderne deltog uden at betale for festivalbilletten selv. Der var fastlagt et program for festivaldagene, og medarbejderne deltog med det formål, at sikre samarbejdspartnernes velbefindende på festivalpladsen, opretholde og styrke eksisterende forretningsrelationer samt skabe nye forretningsmuligheder (networking). Medarbejderne havde ansvaret for hver deres kunder under festivalen.
Det var Skattestyrelsens opfattelse, at værdien af festivalbilletten skulle indberettes som B-indkomst for medarbejderne og Skattestyrelsen forhøjede derfor medarbejderens skattepligtige indkomst med 3.812 kr. som B-indkomst uden AM-bidrag.
En af medarbejderne påklagede afgørelsen om forhøjelse af indkomsten til Landsskatteretten.
Landsskatterettens vurdering
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse og fandt, at medarbejderen skulle beskattes af værdien af festivalbilletten. Retten lagde ved afgørelsen vægt på, at:
Det gjorde ifølge Landsskatteretten ingen forskel, at medarbejderens deltagelse i programmet var pålagt af arbejdsgiveren.
Landsskatteretten fastslog dermed, at medarbejderen skulle beskattes af festivalbilletten som et personalegode. Afgørelsen i sin helhed kan læses her.
I 2024 blev der afsagt en byretsdom, hvor arbejdsgiveren blev pålagt at indberette lignende forhold som skattepligtige medarbejdergoder. Dommen er anket til Vestre Landsret. Indtil der foreligger en dom i ankesagen, kan retsstillingen ikke anses for fuldt ud afklaret.
Hvad betyder afgørelsen for arbejdsgivere og medarbejdere?
Afgørelsen understreger, at arbejdsgiverbetalte arrangementer, herunder festivaler, events eller lignende aktiviteter, kan udløse beskatning for medarbejderne. Det gælder også, selvom arbejdsgiveren pålægger en medarbejder at deltage. Skattefrihed kræver, at følgende betingelser er opfyldt:
Netværk, sociale aktiviteter og kundepleje uden klart dokumenteret fagligt indhold er ikke tilstrækkeligt til at undgå beskatning.
Hos Bachmann Partners har vi stor erfaring med at yde rådgivning om beskatning af personalegoder. Kontakt gerne, Peter Hansen på tlf. 40 32 35 35 / pha@bachmann-partners.dk, Mie Nymann Due / mny@bachmann-partners.dk / Rasmus Bejder Jensen på tlf. 51 68 82 40 / rbj@bachmann-partners.dk
Uanset hvilken situation, du står i, kan vi hjælpe dig med at skabe den mest fordelagtige løsning. Vi har Danmarks bedste
team af advokater og eksperter, så du kan være sikker på at få den bedste rådgivning.
Så udfylde kontakt formularen nedenfor. så kontakter en advokat dig indenfor det område som du skal have hjælp til