Rådgivning
Rådgiveransvar og bestyrelsesansvar
Klage- og retssager
Skatte- og afgiftssager
Skatte- og afgiftsstraffesager
Hjem » Nyheder » Nye forsinkelser og udsættelser på vurderingsområdet af betydning for ejerboliger og erhvervsejendomme
Myndighederne (Skatteministeriet og Vurderingsstyrelsen) har måttet erkende, at forsinkelserne på vurderingsområdet er så betydelige, at det ikke, som ellers hidtil lagt til grund, er muligt at lave endelige 2026-vurderinger af ejerboliger, så de kan danne grundlag for boligskatterne i 2027 og 2028.
Skatterne i de to år vil dermed også blive baseret på foreløbige ”vurderinger”, der reelt er indekserede værdier i forhold til 2022-vurderingerne, som også foreløbige 2024-vurderinger.
Og der tales om at genåbne klagemuligheden for 2022-vurderingerne, som en del boligejere endnu ikke har fået.
Der luftes alternativt muligheden af at fastfryse boligbeskatningen.
Ejerboliger og fritidsejendomme
Det er lige nu uafklaret, hvordan boligbeskatningen bliver i 2027. Og det vil vare et stykke tid før spørgsmålene afklares, da det kræver ny lovgivning.
Det rejser en række spørgsmål fra boligejerne, idet der lægges op til, at der ikke bliver klagemuligheder i forhold til de foreløbige vurderinger.
Der er en stor usikkerhed om reguleringer af betalte boligskatter for perioden efter 2023. Og en efterhånden stor gruppe af borgere, der end ikke har fået foreløbige vurderinger, men alene har et såkaldt foreløbigt beskatningsgrundlag, er usikkerheden nu blevet forlænget med yderligere 2 år. Det gælder eksempelvis boligejere, der har bygget nyt efter nedrivning af et ældre eller mindre hus.
Samtidig nærmer vi os 2028, hvor fastfrysningen af den kommunale ejendomsbeskatning ophører. Hvad kan man forestille sig, kommer i stedet? Vil regeringen tillade måske betydelige skattestigninger og dermed uro om boligejernes økonomi i visse kommuner?
Erhvervsejendomme
Skattemyndighedernes udmelding om forlængelse af de foreløbige vurderinger har kun drejet sig om ejerboligerne. Men spørgsmålene er mindst lige så relevante for ejere af erhvervsejendomme.
Med de foreløbige 2023-vurderinger, der jo nu skulle afløses af foreløbige 2025-vurderinger, oplevede man stigninger med op til en faktor 14-15 i grundværdierne, som der stadig ikke kan klages over. Men som typisk (fordi grundskyldspromillerne jo blev sænket midlertidigt) har betydet grundskyldsstigninger i størrelsesordenen faktor 4-5 – nogle steder mere.
Forsikringen om, at der alene er tale om foreløbige vurderinger ændrer ikke på, at indfasningen, på trods af stigningsbegrænsningsreglerne, nu er blevet mærkbar på grundskyld og evt. dækningsafgift, og kan mærkes på likviditeten i mange virksomheder. Og at muligheden for at få lavere værdier ikke bliver lettere af, at der nu først endnu senere kan forventes åbnet for klageadgangen over erhvervenes grundværdier.
På grund af sammenkædningen mellem erhvervsgrundværdier og ejerboliggrundværdierne i området, må der forudses endnu længere tid, før der bliver reelle klagemuligheder.
Vurderingsstyrelsens nye realismebetragtninger bliver endnu mere relevante, men bare sværere bevismæssigt at efterprøve flere år efter vurderingerne.
Også for erhvervsejendomme er der en væsentlig usikkerhed knyttet til situationen efter 2028, hvis der ikke sættes en ny bremse på den kommunale skatteudskrivning.
Når man får deklarationer på sin ejendom før de endelige vurderinger, får man et fingerpeg om den endelige vurderings størrelse. Det er i den fase, der kan være de bedste muligheder for at påvirke vurderingen og dermed beskatningen.
Hos Bachmann/Partners har vi lang erfaring og gode resultater med klager og ændringer af vurderinger på både bolig- og erhvervsområdet.
Kontakt Peder Porse (M 21407355), hvis du er i tvivl om din vurdering bør have et kvalitetstjek.
Uanset hvilken situation, du står i, kan vi hjælpe dig med at skabe den mest fordelagtige løsning. Vi har Danmarks bedste
team af advokater og eksperter, så du kan være sikker på at få den bedste rådgivning.
Så udfylde kontakt formularen nedenfor. så kontakter en advokat dig indenfor det område som du skal have hjælp til