En hovedanpartshaver blev både beskattet af selskabets driftsunderskud og af værdien af privat brug af selskabets heste, trailer og ridefaciliteter. Østre Landsret fastslog i SKM2026.243.ØLR, at dette ikke udgjorde dobbeltbeskatning.
Sagens kerne
Sagen vedrørte en hovedanpartshaver, hvis selskab drev stutterivirksomhed med betydelige underskud. Det var ubestridt, at aktiviteten ikke var erhvervsmæssig, idet den alene blev drevet i hovedanpartshaverens private interesse. Selskabet stillede samtidig heste, ridefaciliteter og hestetrailer vederlagsfrit til rådighed for hovedanpartshaveren og dennes familie.
Spørgsmålet i sagen var herefter:
Spørgsmålet om dobbeltbeskatning
Østre Landsret tog stilling til, om der forelå dobbeltbeskatning, når hovedaktionæren både blev beskattet af driftsunderskuddet som maskeret udlodning og af værdien af rådigheden over selskabets aktiver (hestene).
Landsretten fandt, at dette ikke var tilfældet, idet beskatningen af driftsunderskuddet ikke indebar en beskatning af hverken afskrivninger/værdireguleringer eller en forrentning af værdien af de heste, som hovedaktionæren har haft rådighed over.
Landsretten udtalte følgende i begrundelsen:
”En samtidig beskatning af driftsunderskuddet i selskabet og en rådighedsbeskatning, der alene består af afskrivninger og den forrentning, som selskabet ville have forlangt i fortjeneste ved udleje af hestene til tredjemand, indebærer således ikke, at der er tale om dobbeltbeskatning, jf. herved tillige SKM.2024.348VLR.”
Driftsunderskuddet udgjorde dermed – ifølge Landsretten – kun en delvis betaling for rådigheden, hvorfor en yderligere beskatning af rådigheden over heste med et beløb svarende til afskrivninger og forrentning ikke indebar dobbeltbeskatning.
Hestene, ridefaciliteterne og hestetraileren
Landsretten fastslog, at værdien af rådigheden skal opgøres efter armslængdeprincippet i ligningslovens § 2, dvs. til den pris, som en uafhængig tredjemand ville have betalt.
For hestene accepterede landsretten Skattestyrelsens værdiansættelse, hvor markedslejen blev opgjort som årets værdiforringelse (nedskrivning) med tillæg af en skønsmæssig forrentning (diskonto + 4 % af den bogførte værdi). Retten lagde vægt på, at der ikke findes en fast metode, og at hovedaktionæren ikke havde godtgjort, at skønnet var urimeligt.
Tilsvarende fandt landsretten ikke grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige fastsættelse af lejen for hestetraileren, som var baseret på tilsvarende markedspriser.
For ridefaciliteterne anerkendte landsretten, at udgangspunktet også her er markedslejen, men den konkrete opgørelse blev hjemvist, da det ikke var tilstrækkeligt godtgjort, at der ikke indgik udgifter, som allerede var beskattet via underskudsbeskatningen.
Den beløbsmæssige opgørelse af hovedaktionærens skattepligtige indkomst blev herefter hjemvist til en fornyet behandling ved Skattestyrelsen.
Vil du vide mere om dommen
For yderligere information kontakt gerne Christian Bachmann på tlf. 30 30 45 21 / chb@bachmann-partners.dk , Ann Rask Vang på tlf. 20 94 78 21 / ava@bachmann-partners.dk , Peter Hansen på tlf. 40 32 35 35 / pha@bachmann-partners.dk og Rasmus Bejder Jensen på tlf. 51 68 82 40 / rbj@bachmann-partners.dk.
Uanset hvilken situation, du står i, kan vi hjælpe dig med at skabe den mest fordelagtige løsning. Vi har Danmarks bedste
team af advokater og eksperter, så du kan være sikker på at få den bedste rådgivning.
Så udfylde kontakt formularen nedenfor. så kontakter en advokat dig indenfor det område som du skal have hjælp til
