Højesteret sætter rammerne for, hvornår et aktionærlån er optaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition
Højesteret har i en dom af 8. februar 2023 igen taget stilling til, hvad der kan rummes inden for formuleringen ”som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition”, når et aktie- eller anpartsselskab yder et lån til en kapitalejer med bestemmende indflydelse. En rentefordel i selskabets interesse var ikke tilstrækkeligt til at kvalificere lånet som en sædvanlig forretningsmæssig […]
Hvornår skal der betales skat af lån?
I en sag, som Bachmann/Partners Advokatpartnerselskab førte for en klient, har Landsskatteretten den 10. februar 2023 truffet afgørelse om, at et lån – der blev ydet fra klientens ægtefælles selskab til klienten – ikke skulle anses som maskeret udbytte til klienten. Den af Skattestyrelsen gennemførte beskatning af klienten bortfaldt derfor i sin helhed.
Udbetaling af bonus til medlemmer af et selskab med begrænset ansvar skulle ikke beskattes som aktieindkomst
TryghedsGruppen smba, der er et såkaldt selskab med begrænset ansvar, ejer 45 pct. af aktierne i Tryg A/S. Som kunde hos bl.a. Tryg A/S er man medlem af TryghedsGruppen smba. Højesteret har i en netop offentliggjort dom haft anledning til at bedømme, hvordan bonus, der blev udbetalt fra TryghedsGruppen smba, skulle behandles skattemæssigt. Højesteret fandt, at udbetaling […]
Overdragelse af kapitalandele kunne ikke ske med skattemæssig succession
Højesteret har i en dom af 19. januar 2023 fundet, at et anpartsselskabs investeringer i andele i vindmøller og solceller via partnerselskaber skal anses for at være passiv kapitalanbringelse. En anpartshaver kunne derfor ikke med skattemæssig succession overdrage anparter i selskabet til sine børn, idet grænsen for passiv kapitalanbringelse var overskredet.
Højesteret anerkender beslaglæggelse af leasingkøretøj
Højesteret har den 12. oktober 2022 fastslået, at det ikke er i strid med EU-retten eller Menneskerettighedskonventionen, at beslaglægge en leasingbil, som har været brugt til vanvidskørsel.
Højesteret fastslår, at løbende (brutto)hævninger via en mellemregningskonto udgjorde ulovligt aktionærlån
Højesteret har i en dom af 30. august 2022 fastslået, at løbende hævninger via en mellemregning, hvorved en eneaktionærs gæld til sit selskab blev forøget eller der opstod ny gæld, ikke skulle opgøres på en særskilt skattemæssig mellemregningskonto. Hævningerne skulle derimod opgøres efter et bruttoprincip.
Hvornår skal der betales dækningsafgift?
Højesteret har i en dom af 22. april 2022 konkluderet, at der skulle betales dækningsafgift for anvendelse af lokaler, der blev brugt til yogaundervisning. Dommen medvirker til nærmere at fastlægge, hvilke ejendommes anvendelse, der udløser betaling af dækningsafgift. Dommen medfører formentlig, at området for ikke-dækningsafgiftspligtige ejendomme er stærkt begrænset.
Fejlekspedition skulle ikke beskattes som aktionærlån efter LL § 16 E
Skatterådet har i to nye bindende svar fundet, at overførsler fra selskaberne til hovedaktionærerne skulle anerkendes som fejlekspeditioner og ikke et ulovligt kapitalejerlån, da der blev foretaget hurtige videreoverførsler.
Ikke ulovligt kapitalejerlån, da søskende ikke anses som nærtstående
I en ny afgørelse fandt Landsskatteretten, at ligningslovens § 16 E om ulovlige aktionærlån ikke fandt anvendelse, da søskende ikke anses som nærtstående, og at søsterens ejerandele derfor ikke kunne medregnes ved vurderingen af, om en kapitalejer havde bestemmende indflydelse.
Sjælden dom om successionsrækkefølger og boafgifter
Højesteret har den 28. september 2021 afsagt kendelse i en sag om aktiver indsat i successionsrækkefølge. I kendelsen, der gav skatteyderen (eller rettere skatteyderens dødsbo) medhold, fastslog Højesteret, at ejerandele i to ejendomsselskaber, der var indsat i en successionsrækkefølge, ikke skulle indgå i opgørelsen af særboet efter første modtager og dermed værdiansættes.
