Generationsskifte af landsbrugsejendom med succession og aftalt kursværdi af latent skat

I en ny afgørelse fra Landsskatteretten bekræftes det endnu en gang, at handelsværdien ved gaveoverdragelse af ejendomme til nærtstående kan opgøres til den offentlige ejendomsvurdering +/- 15 pct. Samtidig hermed fastslog Landsskatteretten, at der ved overdragelse af virksomhed ved gave er valgfrihed mellem opgørelse af passivpost eller nedslag for latent skat, ligesom at den mellem faderen og datteren aftalte […]

Leasingselskab undgik konfiskation af køretøj anvendt til narkotikasmugling

Ved dom af 5. september 2025 har Retten i Sønderborg frifundet et leasingselskab for en påstand om konfiskation af en leasingbil, der blev brugt til indsmugling af en stor mængde kokain til Danmark, hvorved beslaglæggelse af bilen blev ophævet.

Sagen illustrerer forskellen på konfiskationsreglerne efter lov om euforiserende stoffer og reglerne om vanvidskørsel. Mens der ved narkotikasager kræves en vis skyld eller viden hos leasingselskabet, er adgangen til tredjemandskonfiskation ved vanvidskørsel betydeligt mere vidtgående, idet leasingselskaber risikerer konfiskation, selvom de har etableret grundige kontrolprocedurer for at forebygge, at leasingkøretøjerne anvendes til vanvidskørsel.

Hvornår er man reel ejer af fast ejendom?

Bachmann/Partners Advokatpartnerselskab har for nylig bistået en skatteyder i en sag, der handlede om, hvorvidt skatteyderen var reel ejer af en fast ejendom. Skattestyrelsen havde truffet afgørelse om, at skatteyderen var reel ejer af ejendommen. Efter at der var fremlagt betydelig dokumentation for ejerskabets tilblivelse samt den løbende drift af ejendommen, blev Skattestyrelsens afgørelse ændret af skatteankenævnet. Herefter skulle skatteyderen alene betragtes som formel ejer og skulle derfor ikke avancebeskattes ved afståelse af den formelle ejerandel.

Vestre Landsret hjemviser sag om fastsættelse af nyprisen ved afgiftsberigtigelse af brugte køretøjer

Vestre Landsret har den 26. september 2025 afsagt dom i en sag vedrørende fastsættelsen af nyprisen i forbindelse med afgiftsberigtigelse af en brugt importeret bil, der tidligere har været indregistreret som leasingbil og senere anmeldt til fuld afgiftsberigtigelse.

Sagen angik, om nyprisen i forbindelse med afgiftsberigtigelsen skulle fastsættes med udgangspunkt i den nypris som køretøjet oprindeligt var afgiftsberigtiget til, eller om Motorstyrelsen kunne anvende en niveauliste, der var udarbejdet på baggrund af en standardprisanmeldelse. Med Landsrettens dom kan det konstateres, at Motorstyrelsens udarbejdelse af nypriser ud fra niveaulister ikke kan finde anvendelse, men at nyprisen skal fastsættes ud fra markedsprisen i detailleddet. Hvis der ikke findes en markedspris i detailleddet, må den standardpris, som er mest identisk med det pågældende køretøj lægges til grund. Læs med herunder for at blive klogere på Landsrettens dom i sagen, og på hvorfor dommen medfører, at der må ske ændringer i Motorstyrelsens tilgang til fastsættelse af nyprisen for brugte køretøjer.

Bestyrelseshonorarer er som udgangspunkt ikke længere momspligtige

Skattestyrelsen har i et nyt styresignal ændret praksis for momspligten for bestyrelsesmedlemmer således, at bestyrelsesmedlemmer fremover som udgangspunkt ikke skal beregne moms af deres bestyrelseshonorar.

Ændringen kommer på baggrund af to EU-domme samt en afgørelse fra Skatterådet som fastslår, at bestyrelsesmedlemmer som udgangspunkt ikke længere er momspligtige, fordi bestyrelsesmedlemmer ikke selv bærer det økonomiske ansvar og konsekvenserne for de beslutninger, som den samlede bestyrelse foretager på selskabets vegne.

Hæftelse efter opkrævningsloven

I en sag, som Bachmann/Partners Advokatpartnerselskab har bistået en klient med, foreslog Skattestyrelsen, at klienten skulle hæfte for moms, AM-bidrag og A-skat. Der var tale om, at Skattestyrelsen troede, at det selskab, som klienten var direktør for og som ikke var momsregistreret, havde drevet momspligtig virksomhed. Efter et større dokumentationsarbejde kunne Skattestyrelsens opfattelse tilbagevises, hvorefter Skattestyrelsen frafaldt, at der skulle gøres et hæftelsesansvar gældende.

Lovforslag vedtaget om lempelse af beskatningen af aktionærlån

Vedtagelsen af den nye lov indebærer en lempelse af beskatningen af aktionærlån. Lovændringen, der er en del af det politiske “iværksætterudspil”, skal bidrage til øget fleksibilitet for mindre virksomheder og iværksættere – særligt i forhold til hævninger og indsætninger over mellemregningskonti, hvor bruttoprincippet hidtil har medført betydelig beskatning.

Folketinget har ved 3. behandling den 3. juni 2025 vedtaget lovforslag nr. 171, som bl.a. indebærer en lempelse af beskatningen af aktionærlån.

Lovændringen er en del af det politiske “iværksætterudspil”, som Bachmann Partners tidligere har omtalt i et nyhedsbrev, og har til formål at skabe større fleksibilitet for særligt mindre virksomheder og iværksættere.

Ny principiel højesteretsdom om tabsfradrag ved salg af kryptovaluta

Højesteret har i en ny principiel dom taget stilling til, hvordan tab ved spekulativ handel med kryptovaluta skal behandles skattemæssigt. Afgørelsen får væsentlig betydning for den skattemæssige behandling af kryptoinvesteringer og skaber en markant asymmetri mellem beskatning af gevinster og fradrag for tab.

Skatteforbeholdet er under pres – skatteforbeholdet er ikke underlagt et krav om god tro!

Skatteforbehold har i årtier været anvendt som en anerkendt sikkerhedsventil ved overdragelse af formuegoder inden for et gavemiljø, hvor formuegodet, der skal overdrages, kan være vanskeligt at værdiansætte. Bachmann/Partners Advokatpartnerselskab har nu oplevet i flere sager, at skatteforvaltningen forsøger at anfægte skatteforbeholdet, idet der i reglerne om skatteforbehold indfortolkes et krav om god tro. Denne fortolkning savner efter vores opfattelse lovhjemmel og skaber meget stor usikkerhed for anvendelsen af skatteforbehold.

Motorstyrelsens kontrol af interne handler i bilbranchen rejser alvorlige spørgsmål

Alle bilforhandlere bør tage sig i agt for den varslede kontrol, hvor samtlige interne handler risikerer at blive skåret over én kam. Vi ser allerede nu en masseadministreret kontrolindsats, der rammer bredt og brutalt – og uden behørigt hensyn til de konkrete forhold i den enkelte sag.