16/04/2026

Salg af feriebolig kan udløse avancebeskatning uanset ”parcelhusreglen”.

Salg af feriebolig kan udløse avancebeskatning uanset ”parcelhusreglen”.

Peder Porse
Peder Porse
Ejendomsvurderingsekspert

Landsskatteretten traf i starten af marts 2026 afgørelse i en sag, hvor en sælger blev pålagt avancebeskatning ved salg af en lejlighed i en etageejendom, der havde været anvendt som feriebolig. Fortjenesten var opgjort til 21,7 mio.kr.

Klageren, der boede i USA, købte lejligheden i 1991. Den blev indtil 1997 anvendt til udlejning. Siden 1997 havde lejligheden udelukkende været anvendt som fritidsbolig i forbindelse med klagerens og dennes families ophold, når de var i Danmark. Lejligheden havde i hele ejertiden både været registreret og haft status som helårsbolig.

Klageren gjorde gældende, at bedømmelsen af, om fortjenesten var skattefri, skulle ske efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, om sommerhusejendomme og lignende, fordi lejligheden havde karakter af en sommerbolig på afståelsestidspunktet. Landsskatteretten fandt, at en ejendom, der havde status som en helårsbolig på salgstidspunktet, som udgangspunkt kun kunne omfattes af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, i medfør af administrativ praksis om helårsboliger, der var købt som og i hele ejertiden havde været anvendt som sommerbolig for ejeren eller dennes husstand, jf. SKM2007.209.HR og SKM2010.166.HR.

Landsskatteretten fandt, at lejligheden ikke havde karakter af en sommerhusejendom i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2’s forstand. Herved henså Landsskatteretten til, at lejligheden både blev erhvervet som og i hele ejertiden havde haft status som en helårsbolig. Hverken klagerens anvendelse af lejligheden eller den omstændighed, at lejligheden var fritaget for bopælspligt, kunne føre til, at lejligheden fik karakter af en sommerhusejendom. Skattefrihed ved salg af lejligheden var derfor betinget af, at betingelserne i den administrative praksis var opfyldt. Da ejerlejligheden i ejertiden også havde været anvendt til udlejning, var klagerens fortjeneste ikke skattefri i medfør af denne særlige praksis. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse.

Sagen er endnu et eksempel på, at salg af fast ejendom kan medføre en uventet beskatning af fortjenesten.

Den såkaldte parcelhusregel er en udtrykkelig undtagelsesbestemmelse, og udgangspunktet er, at ejer skal godtgøre, at betingelserne for at anvende bestemmelsen er opfyldte.

I den foreliggende sag blev lagt til grund, at ejendommen ikke var et sommerhus/fritidsbolig, hvorfor den ikke umiddelbart faldt ind under parcelhusreglens regler og skattefritagelse. Sagen skulle afgøres uf fra den administrative praksis, der var etableret på området, hvor helårsboliger, der anvendtes som fritidsbolig også kunne afstås skattefrit i visse forudsætninger Den første forudsætning var, at ejendommen var erhvervet med henblik på at skulle anvendes som fritidsbolig, og den anden var, at den i ejertiden udelukkende havde været anvendt som sådan.

Det var netop ikke tilfældet i den foreliggende sag, netop fordi lejligheden havde været udlejet i starten af ejerperioden, hvorfor Landsskatteretten fastholdt beskatning af den betydelige fortjeneste.

Der var opgjort en fortjeneste ved udlejning i perioden fra 1991-1997 på godt 300.000 kr. Beløbet skal ses i forhold til en beskatning på et tocifret millionbeløb.

Det var et element i afgørelsen, at ejendommen i hele perioden havde været vurderet som helårsbolig, også uanset kommunen havde ophævet bopælspligten.

I forbindelse med køb og især salg af fast ejendom, vil en professionel rådgivning kunne afdække forhold, der kan gøre en som udgangspunkt skattefri afståelse skattepligtig.

Har du spørgsmål til beskatning ved salg af fast ejendom, eller er du i tvivl om, hvorvidt din bolig kan sælges skattefrit, så kontakt Peder Porse på pep@bachmann-partners.dkeller tlf. 21 40 73 55.

Kontakt os i dag for et uforpligtende møde om din sag

Kontakt os i dag for et uforpligtende møde om din sag

Uanset hvilken situation, du står i, kan vi hjælpe dig med at skabe den mest fordelagtige løsning. Vi har Danmarks bedste

team af advokater og eksperter, så du kan være sikker på at få den bedste rådgivning.

Vi har kontorer i København, Aarhus og Aalborg, så du altid har adgang til skatterådgivning nær dig.

Kontakt os i dag

eller udfyld formularen og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig eller book et møde med os.

Interesseret i at læse mere?

Interesseret i at læse mere?

Skal vi kontakte dig?

Så udfylde kontakt formularen nedenfor. så kontakter en advokat dig indenfor det område som du skal have hjælp til