Bachmann/Partners Advokatpartnerselskab har bistået en klient i en principiel sag, der handlede om, hvorvidt en hovedaktionær skulle beskattes af et beløb, som hovedaktionærselskabet var nægtet fradragsret for. SKAT traf i 2017 afgørelse om, at hovedaktionæren skulle udlodningsbeskattes af beløb, som hovedaktionærselskabet var nægtet fradrag for vedrørende indkomstårene 2013 og 2014. Landsskatteretten ændrede i 2023 SKATs afgørelse og fandt, at der ikke var grundlag for at udlodningsbeskatte hovedaktionæren. Skatteministeriet indbragte Landsskatterettens afgørelse for domstolene, hvor Retten i Glostrup ved en dom af 10. april 2026 hjemviste sagen til fornyet behandling ved Skattestyrelsen. Sagen blev ved Retten i Glostrup behandlet af tre dommere.
Der foreligger en betydelig retspraksis om de tilfælde, hvor et hovedaktionærselskab nægtes fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. I mange tilfælde udlodningsbeskattes hovedaktionæren, når hovedaktionærselskabet nægtes fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Sagen ved Retten i Glostrup handlede om en hovedaktionær, der havde drevet virksomhed i selskabsform med køb og salg af metalskrot. Hovedaktionærselskabet købte skrot fra indsamlere, der navnlig var af østeuropæisk herkomst. De pågældende indsamlere blev af hovedaktionærselskabet vederlagt kontant, når de afleverede det indsamlede metalskrot. For hele tiden at have en tilstrækkelig kontantbeholdning, så hævede hovedaktionæren løbende betydelige beløb på hovedaktionærselskabets konti.
Varekøbet var ikke tilstrækkeligt dokumenteret med afregningsbilag, hvorfor SKAT ikke kunne anerkende fradrag. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse herom. Der forelå imidlertid bogføring, der viste, at hovedaktionærselskabet havde afholdt udgifter til indkøb af metalskrot, ligesom bogføringen viste, at hovedaktionærselskabet havde solgt metalskrot til større genvindingsvirksomheder.
SKAT fandt, at hovedaktionæren skulle udlodningsbeskattes af de udokumenterede udgifter til indkøb af varer – det vil sige metalskrot. Landsskatteretten konkluderede, at SKAT ikke havde løftet bevisbyrden for, at der var tale om udeholdt omsætning, hvorfor Landsskatteretten fandt, at der ikke var grundlag for at udlodningsbeskatte hovedaktionæren.
Landsskatterettens præmisser kunne med fordel være formuleret anderledes. For det første handlede sagen ikke om, hvorvidt hovedaktionærselskabet havde udeholdt omsætning, idet omsætningen var dokumenteret med fakturaer, indsætninger på bankkonti og bogføring. SKAT havde da heller ikke anfægtet omsætningen. SKAT nægtede alene, at der kunne indrømmes fradrag for indkøb af varer – altså metalskrot. For det andet var bevisbyrdebetragtningen i Landsskatterettens afgørelse heller ikke i overensstemmelse med retspraksis. Det var formentlig disse forhold og navnlig det sidste, der gav Skatteministeriet anledning til at indbringe Landsskatterettens afgørelse for domstolene.
Ved dom af 10. april 2026 hjemviste Retten i Glostrup Landsskatterettens afgørelse til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.
Retten i Glostrup anførte, at hovedaktionæren havde bevisbyrden for, at kontanthævningerne, der blev anvendt til køb af metalskrot, blev anvendt som led i driften af hovedaktionærselskabet, og at han derfor ikke skulle udlodningsbeskattes. Denne bevisbyrdebetragtning er i overensstemmelse med praksis på området.
Retten fandt, at det måtte lægges til grund, at afregning ved kontantbetaling på daværende tidspunkt i 2013 og 2014 ikke var atypisk for skrotbranchen.
Retten fandt også, at oplysningerne i udarbejdede opsamlingsbilag ikke i sig selv udgjorde dokumentation for, at samtlige de hævede kontantbeløb var anvendt til varekøb.
Dog fandt retten, at hovedaktionærens forklaring om køb af metal fra udenlandske sælgere var understøttet af oplysningerne i sagsnotater, som SKATs havde udarbejdet i forbindelse med kontrollen i 2015.
Retten fandt det derfor for godtgjort, at de hævede beløb i hvert fald i et vist omfang var anvendt til betaling af varekøb i hovedaktionærselskabets interesse. Hverken Skatteministeriets eller hovedaktionærens principale påstand blev taget til følge, idet retten hjemviste sagen til fornyet behandling ved Skattestyrelsen. Retten fandt, at Skattestyrelsen burde foretage en ansættelse af det beløb, som de maskerede udbytter i årene 2013 og 2014 burde reduceres med i anledning af hovedaktionærselskabets skønnede udgifter til varekøb.
Bachmann/Partners Advokatpartnerselskab bistår om alle skatte- og afgiftsmæssige forhold. Kontakt kan rettes til Peter Hansen på tlf. 40 32 35 35 / pha@bachmann-partners.dk om dommen.
Uanset hvilken situation, du står i, kan vi hjælpe dig med at skabe den mest fordelagtige løsning. Vi har Danmarks bedste
team af advokater og eksperter, så du kan være sikker på at få den bedste rådgivning.
Så udfylde kontakt formularen nedenfor. så kontakter en advokat dig indenfor det område som du skal have hjælp til
