Flere vælger den almennyttige fond: Tendens blandt ejerledere
Ifølge rapporter udgivet af Copenhagen Business School, Carlsbergfoden og Lundbeckfonden står op mod 40.000 danske virksomheder over for et generationsskifte inden for de næste 5-10 år. Samtidig er antallet af erhvervsdri-vende fonde steget. Denne udvikling tyder på, at flere ejerledere har fået øjnene op for den såkaldte holdingmo-del.
Tabt arbejdsfortjeneste skulle ikke tilbagebetales
Bachmann/Partners Advokatpartnerselskab har bistået en klient i sag ved Ankestyrelsen, der handlede om, hvorvidt klienten skulle tilbagebetale beløb, der var udbetalt som tabt arbejdsfortjeneste. I 2025 traf kommunen afgørelse om, at klienten skulle tilbagebetale et beløb på ca. 720.000 kr., som klienten havde fået udbetalt i 2019-2022. Ankestyrelsen ophævede kommunens afgørelse og gav klienten medhold i, at beløbet på ca. 720.000 kr. i tabt arbejdsfortjeneste ikke skulle tilbagebetales.
Fradrag for tab på konvertible lån forudsætter, at lånet er håndteret korrekt med registrering i Erhvervsstyrelsen
Højesteret fastslog ved dom af den 23. september 2026, at retten til fradrag for tab ved afståelse af konvertible obligationer først og fremmest er afhængig af rettidig iagttagelse af formalitetskravene efter selskabsloven. Sat på spidsen går formaliteten over realiteten.
Højesteret sætter en stopper for beskatning af penge, skatteyderen aldrig fik ret til
Højesteret har den 8. september 2026 afsagt en principiel dom, der giver en skatteyder fuldt medhold over for Skatte- og Vækstministeriet. Dommen slår fast, at man ikke kan beskattes af overførsler, som efterfølgende er kendt ugyldige ved dom og betalt tilbage. Sagen er et eksempel på, at Skatteministeriet fører sager, hvor virkelighedens økonomiske realitet må vige for en firkantet fortolkning af periodiseringsprincippet. Denne gang må ministeriet konstatere, at Højesteret ikke er med på den øvelse.
Nye fristregler?
Mange ved, at fristreglerne ikke længere fortolkes i skatteydernes favør, og Skattelovrådet har brugt meget lang tid (5 år) på – som en af rådets sidste opgaver – at overveje balancerne i frist- og forældelsessystemet. Her er vores take på, hvad arbejdet har blotlagt af muligheder og uenigheder mellem rådets medlemmer.
En ulykke kommer sjældent alene
Bachmann/Partners Advokatpartnerselskab har bistået en hovedanpartshaver i sag ved skatteankenævnet, der handlede om, hvorvidt hovedanpartshaveren skulle beskattes af beløb, som hovedanpartshaverselskabet var nægtet fradragsret for. I 2024 traf Skattestyrelsen afgørelse om, at hovedanpartshaveren skulle udlodningsbeskattes af beløb, som hovedanpartshaverselskabet var nægtet fradrag for vedrørende 2021 og 2022. Hovedanpartshaveren blev udlodningsbeskattet af et beløb på ca. 3 mio. kr. Skatteankenævnet ændrede Skattestyrelsens afgørelse og gav hovedanpartshaveren medhold i overvejende grad.
Skærpet praksis for arbejde i udlandet – dokumentation og ny afgørelse fra Landsskatteretten
Reglerne om skattelempelse ved arbejde i udlandet er fortsat attraktive, men samtidig præget af en stadig mere restriktiv praksis fra Skattestyrelsen og domstolene. Særligt kravet om, at udlandsopholdet skal være begrundet i arbejdsgiverens forhold, er blevet skærpet i praksis.
Transaktioner med grunde med fundamenter er transaktioner med byggegrunde
Bachmann/Partners Advokatpartnerselskab har bistået en klient i en principiel sag, der handlede om moms på overdragelse af grunde med fundamenter, hvor fundamenterne var støbt før 1. januar 2011. Sagen har været ganske langvarig og startede med SKATs afgørelse i efteråret 2017, hvor SKAT fandt, at overdragelse af grunde med fundamenter, der var støbt inden 1. januar 2011, skulle anses som momspligtig overdragelse af byggegrunde. Landsskatteretten traf i september 2021 afgørelse om, at der ikke var tale om momspligtige transaktioner med byggegrunde. Skatteministeriet indbragte Landsskatterettens afgørelse for domstolene, hvor Vestre Landsret ca. 4½ år senere fastslog, at der var tale om momspligtige transaktioner med byggegrunde.
Der var ikke grundlag for at anse fradragsnægtede udgifter i et hovedaktionærselskab som maskeret udbytte for hovedaktionæren
Bachmann/Partners Advokatpartnerselskab har bistået en klient i en principiel sag, der handlede om, hvorvidt en hovedaktionær skulle beskattes af et beløb, som hovedaktionærselskabet var nægtet fradragsret for. SKAT traf i 2017 afgørelse om, at hovedaktionæren skulle udlodningsbeskattes af beløb, som hovedaktionærselskabet var nægtet fradrag for vedrørende indkomstårene 2013 og 2014. Landsskatteretten ændrede i 2023 SKATs afgørelse og fandt, at der ikke var grundlag for at udlodningsbeskatte hovedaktionæren. Skatteministeriet indbragte Landsskatterettens afgørelse for domstolene, hvor Retten i Glostrup ved en dom af 10. april 2026 hjemviste sagen til fornyet behandling ved Skattestyrelsen. Sagen blev ved Retten i Glostrup behandlet af tre dommere.
Salg af feriebolig kan udløse avancebeskatning uanset ”parcelhusreglen”.
Landsskatteretten traf i starten af marts 2026 afgørelse i en sag, hvor en sælger blev pålagt avancebeskatning ved salg af en lejlighed i en etageejendom, der havde været anvendt som feriebolig. Fortjenesten var opgjort til 21,7 mio.kr.
